Du kan (måske) godt spise det - sådan ved du, om du kan bruge mad efter udløbsdatoen

Mad og drikke

12/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er 2 forskellige datomærkninger, og det er meget vigtigt at kende forskellen!

Datomærkningen på dine madvarer vejleder dig om, hvor længe din mad kan holde sig. Men hvilke datomærkninger findes der, og hvordan skal de forstås?

En fødevare skal mærkes med enten "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før". Der er forskel på de to datomærkninger!

Heldigvis findes der kloge mennesker, der har styr på alt det, vi andre ikke har fået sat os ordentligt ind i, og Fødevarestyrelsen har faktisk lavet en guide omkring netop datomærkninger.

For der er flere ting, du skal være opmærksom på!

Bedst før eller sidste anvendelse

Først og fremmest gælder det om at skelne mellem de to typer datomærkninger, der bruges i Danmark.

Den bedst kendte er nok "bedst før". Den sættes på fødevarer, som forringes i kvalitet over tid. Det betyder, at det er muligt, fødevaren ikke vil smage lige så godt, når datoen er overskredet, men hvis den ser fin ud og lugter og smager, som den skal, er der intet i vejen for at spise/drikke det efter datoen.

Hvis der derimod står "sidste anvendelsesdato", skal du tage det alvorligt. Den mærkning sættes nemlig på fødevarer, hvor du risikerer at blive alvorligt syg, hvis du indtager det efter den angivne dato.

Desuden skal du være opmærksom på, at datoen for både "sidste anvendelse" og for "bedst før" er gældende så længe, at fødevaren er uåbnet og er opbevaret korrekt.

Efter åbning kan fødevarens holdbarhed ændres, og du skal derfor ikke længere kun forholde dig til fødevarens holdbarhedsdato. 

Når du har åbnet emballagen

Hvis producenten har mærket med en anvisning for opbevaring og holdbarhed efter åbning, så skal denne anvisning altid følges.

Har producenten f.eks. mærket produktet med "åben: 3 dage i køleskab ved 5 grader", så kan fødevaren kun holde sig 3 dage efter åbning, og den skal være opbevaret i køleskab ved 5 grader.

Er der tale om en "sidste anvendelsesdato"-fødevare skal man altid være opmærksom på, om de 3 dage vil overskride fødevarens overordnede holdbarhedsdato. I så fald skal fødevaren kasseres ved holdbarhedsdatoens udløb.

Er der ingen anvisning for holdbarhed efter åbning, så vil man som udgangspunkt kunne bruge sine sanser til at vurdere om fødevaren stadig kan spises.

Se, lugt, smag

Som nævnt ovenfor, skal du altid kassere fødevarer, hvis "sidste anvendelsesdato" er overskredet.

Hvis det derimod handler om fødevarer med "bedst før", gælder det om at bruge dine sanser - helt konkret tre af dem.

​Se på maden​

Et hurtigt kig på fødevarerne kan hurtigt afsløre, om de skal kasseres. Du skal kigge efter:

  • ​Mug – selvom der kun er en lille mugplet på f.eks. en peberfrugt, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i peberfrugten. Derfor er det ikke nok blot at skære det mugne område væk.

  • Råd – er der gået råd i f.eks. din peberfrugt kan du godt skære det væk og spise resten.

Misfarvede, slimede eller harske fødevarer​ – bliver du som udgangspunkt ikke syg af.

Lugt til maden

Vi kender alle den ubehagelige lugt af for gammel mælk, og det er nok de færreste af os, der overhovedet har lyst til at drikke et glas mælk, der lugter så grimt.

Mange fødevarer kan få en ubehagelig eller harsk lugt, hvis den er blevet for gammel, og derfor er næste trin, efter at have kigget på fødevaren, at du skal lugte til den, før du putter den i munden.

For det er faktisk det, du skal til nu, hvis ikke dine øjne eller din næse allerede har afgjort, at en given fødevare ikke skal indtages.

​Smag på maden

For hvis fødevaren både lugter, som den skal, og ellers ser fin ud, skal du tage en lille smagsprøve. Hvis der ikke er noget glat med smagen, er der ikke noget i vejen med fødevaren.

Hvis den derimod smager forkert eller direkte dårligt, skal du smide den ud. Du bliver IKKE syg af at have smagt på fødevaren.