Rusland erklærer våbenhvile

Ukraine-krisen

05/03/2022

Skrevet af Redaktionen

Det russiske udenrigsministerium har erklæret våbenhvile i to byer i Ukraine. Det sker for at redde civile ud af byerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Våbenhvilen er begrænset til byerne Mariupol og Volnovakha og indføres for, at civile kan evakueres.

Allerede klokken 08:00 dansk tid, vil Rusland indføre et midlertidigt våbenhvile, så alle civile kan evakueres.

Der er indtil videre ikke nogen melding om, hvor længe våbenhvilen vil vare.

Fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine har indtil videre ikke ført andet med sig end aftale om sikre korridorer til civile. Selvom de to delegationer har aftalt nye fredsforhandlinger, så er der intet, der tyder på, at de kan nå til enighed.

I hvert fald har den franske præsident Macron udtalt, at Putin ikke vil stoppe før han har fuld kontrol over Ukraine. Og den ukrainske præsident Zelenskij vil under ingen omstændigheder acceptere et sådan udfald.

I optrapningen af informationskrigen har Ruslan truffet foranstaltninger til at blokere Facebook og andre frie medier, så russerne kan kontrollere den information, der tilgår de russiske borgere.

Der er straffe helt op til 15 år for at sprede informationer om krigen, som ikke passer til Putins version af samme.