Prinsesse indlagt med covid-19

Royalt

14/02/2022

Skrevet af Rikki Jørgensen

Efter at være blevet testet positiv for coronavirus, er prinsessen blevet indlagt på et hospital.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Japanske Prinsesse Yoko er blevet indlagt på et hospital i Japan. Her hun blevet indlagt med lungebetændelse, efter at være blevet testet positiv for coronavirus. Det skriver Daily Mail.

Den 38-årige prinsesse er den yngste datter af den afdøde prins Tomohito af Mikasa og princesse Nobuko. Hun beklagede sig over, at hun havde ondt i halsen i begyndelsen af sidste uge, inden hun tirsdag blev testet positiv.

Hendes afdøde far, der døde i 2012, var fætter til kejser Akihito, og selvom hun ikke har royale pligter, udfører hun velgørende arbejde og optræder sammen med den bredere familie ved officielle begivenheder.

Daily Mail skriver, at prinsessen fik behandling på det kejserlige palads, inden hun blev indlagt på University of Tokyo Hospital.

Det er uvist, om hun er blevet vaccineret mod den smitsomme virus. Den royale familie har tidligere udtalt, at de vil arbejde sammen med lokale myndigheder og sundhedsministeriet om at blive vaccineret.

"Vi vil følge regeringens politik og gennemføre vaccinationer for dem baseret på deres ønsker," lød det.

Nyheden kommer i kølvandet på, at en bølge af kongelige over hele verden er testet positive for virussen, herunder prins Charles, dronning Margrethe og kong Felipe.

Prinsesse Yoko er den første person i den japanske kongefamilie, der er blevet ramt af den smitsomme virus. Det står ikke klart, om hun er blevet smittet af den særligt smitsomme Omikron-variant.

Den 38-årige prinsesse har holdt en relativt lav profil i de seneste år og fungerer som leder af det Tokyo-baserede sociale velfærdsselskab Yuai Jujikai.

Derudover er hun også ærespræsident for Japan Universal Sound Design Association, en nonprofitorganisation, der hjælper mennesker med høretab.

Hun optrådte sidst offentligt til kongefamiliens traditionelle nytårsceremoni, der blev afholdt i Tokyo i januar.