Det oplyses af politiets efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Sune Myrup, i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Nordjyllands Politis omfattende efterforskning i sagen, hvor alle spor er forfulgt, har betydet, at man har indhentet og gennemset store mængder af videomateriale. Her er der set videoovervågning, der viser, at den unge mand faldt i vandet. Herefter har efterforskningen også påvist, at hans mobiltelefon kort efter slukkede.
De pårørende er blevet underrettet om politiets konklusion.
En tragisk ulykke
”Vi betragter det derfor som en meget tragisk ulykke – men vi fortsætter naturligvis vores eftersøgning i morgen efter den unge mand.”
Det betyder, at politiet også i morgen vil have synlige tiltag i det offentlige rum med blandt andet vandsøgshunde samt både med politipatruljer i Limfjorden.
Vicepolitiinspektøren understreger, at der er intet i politiets efterforskning af sagens omstændigheder, der tyder på, at den unge mand har været udsat for en forbrydelse.
”Jeg vil gerne sige tak til alle de borgere, der bidrog med oplysninger i sagen og hjælp i forbindelse med eftersøgningen,” siger Sune Myrup.
Af hensynet til de pårørende har Nordjyllands Politi ingen yderligere kommentarer til denne tragiske ulykke.