DMI: Voldsomt vejr rammer Danmark

Generelle nyheder

15/02/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Rikki Jørgensen

Flere områder med regn og hård blæst vil i de kommende dage passere landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdagen byder på få byger og nogen sol. Temperaturen vil ligge et sted mellem fire og syv grader. Vinden vil være let til frisk. Aftenen byder på udbredt regn og i nord risiko for slud. Vinden vil derefter tiltage og der vil komme kraftige vindstød.

Torsdagen fortsætter i nogenlunde samme spor. Byger i dagtimerne som kan være med slud. Stedvis op til hård kuling og en temperatur, der i nattetimerne ligger mellem to og fem grader.

Fredagen kommer der enkelte byger, som kan indeholde slud og hagl, men solen vil også vise sig af og til. Typisk dansk ustadigt vejr. Aftenen står på kuling ved kysterne, som senere tiltager til hård vind eller stormende kuling og stedvis stormstyrke mellem sydvest og nordvest.

Weekenden indledes med slud- og haglbyger, og senere lidt eller nogen sol. Der vil først på dagen fortsat være hård til stormende kuling fra vest og nordvest, men den vil dog aftage senere. Temperaturen i dagtimerne vil være cirka fem grader, og om natten mellem tre minusgrader og tre graders varme. 

Søndagen vil også være blæsende samt skyet og med regn og slud. Temperaturen vil i dagtimerne ligge mellem fem og syv grader. Natten byder ikke på frost. 

Den nye uge starter blæsende og ustadigt, men med forholdsvis uændrede temperaturer.