Digitaliseringsstyrelsen advarer: Dette må du aldrig dele med kunstig intelligens

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

En ny guide skal klæde den almene dansker bedre på til at forholde sig til de nye værktøjer med kunstig intelligens.

Med kunstig intelligens kan man nemt få lavet et bud på en opskrift ud fra, hvad man har køleskabet. Man kan få hjælp til at skrive en jobansøgning og mange andre ting.

De forskellige AI-værktøjer kan hurtigt skabe tekst, billeder, lyd eller endda video.

Men inden man kaster sig ud i brugen af kunstig intelligens, er der nogle ting, som man skal være opmærksom på.

Digitaliseringsstyrelsen har derfor lavet en guide med information til borgerne om, hvad generativ kunstig intelligens er, eksempler på hvilke værktøjer der findes, og hvad man skal være særlig opmærksom på, når man benytter værktøjerne.

Dette må du aldrig dele

Eksempelvis er det vigtigt, at man ikke deler personlige oplysninger ved prompts – altså når der spørges eller gives kommandoer til værktøjet – da disse informationer gemmes og kan blive delt med andre.

”Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt, og teknologien bliver mere og mere populær at anven-de. Det er både tankevækkende og fascinerende, hvad teknologien kan, men der er også nogle risici, som man skal være opmærksom på. Det er derfor vigtigt med en guide, hvor alle kan få hjælp til, hvordan man sikkert og trygt kan bruge de værktøjer, der anvender kunstig intelligens,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).

Lavet i samarbejde med borgerne

Digitaliseringsstyrelsen har fået hjælp fra borgere, der har testet guiden og efterfølgende givet input.

Man kan læse guiden på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.

Digitaliseringsstyrelsen har også tidligere udgivet guides til hhv. myndigheder og virksomheder om ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens. Disse kan læses her.