Berkley bor sammen med sin ejer Christine Jo Miller, hendes mand og deres lille datter, Elainey.
I starten, da Elainey stadig var baby, var Christine bekymret for, at den store hunds energi ville være for meget for hendes datter.
Men det viste sig at være en helt forkert tanke. Berkley og Elainey blev snart forelsket i hinanden.
"Jeg plejede at have meget strenge regler for Berkley i forhold til Elainey, fordi han er så stor," fortalte Miller til webmediet The Dodo.
"Men det eneste, der ville kunne gøre hende glad, var, at han var i rummet. Så da vi gav ham lov til at være omkring hende... indså vi, hvor forsigtig han egentlig er."
Da Elainey var omkring 8 måneder gammel, satte Millers flere babyalarmer op i hendes værelse for at holde bedre øje med hende, mens hun sov. De indså hurtigt, at de ikke var de eneste, der havde behov for at holde øje med hende.
Efter at have gennemgået optagelserne så de to ejere og forældre, at Berkley også holdt øje med Elainey.
"Vi fangede ham lige efter, vi fik kameraerne," sagde Miller. "Det var som om, han vidste, at han havde en opgave, og det var at passe på hende."
Elaineys forældre er altid tæt ved, selvfølgelig, hvis Berkley forstyrrede hendes søvn. Men hans mål med besøgene syntes bare at være at sikre, at alt var fredeligt og godt hos den lille pige.
"Han er aldrig gået ind for at gøre noget skørt," sagde Miller. "Han tjekker bare ind og vender om og går igen, så jeg ved, at det er hans pligt som en del af familien."
Nu hvor Elainey er gammel nok til at forstå det, sætter hun pris på at have en så venlig hund, der passer på hende.
"Jeg fortalte hende, at han tjekker ind for at holde hende sikker om natten," sagde Miller. "Hun smilede bare og sagde: 'Ååååh.'"
Elainey er nu 5 år gammel og storesøster. Hendes elskede hund, Berkley, er stadig ved hendes side den dag i dag.
"Deres venskab blomstrer stadig!" sagde Miller.
"Vi bor nu på 30 hektar, og han følger hende og hendes brødre overalt, hvor de går. Han er lige så beskyttende som altid. Han elsker alle sine børn meget!"
Se videoen nedenfor.