Mulig smittebombe identificeret

Generelle nyheder

24/05/2022

Skrevet af Kathrine Frich

En fest med op til 80.000 samlede kan være smittebombe

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gay pride, fest og farver

Tidligere i maj i år blev der afholdt Gay Pride Maspalomas på Gran Canaria. Men nu bliver der spekuleret i, om det kunne være denne fest, der har været med til at sprede abekopper ud i Europa.

Det skriver bt.dk

Der har været kontakt med Karen Angeliki Krogfelt, der er professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet.

Handler ikke om seksualitet

For hende har det været vigtigt at slå fast, at det ikke handler om personernes seksualitet, men den tætte fysiske kontakt: 

"Det handler om det sociale. Det ser ud, som om udbruddet her er opstået under en større festival, hvor mange tusinde mennesker har været samlet og har haft tæt fysisk kontakt med hinanden. Ikke nødvendigvis seksuelt. Men det handler altså ikke om folks seksuelle orientering," siger hun. 

Ikke sauna alligevel 

På det seneste har Spanien konstateret en lang række tilfælde af abekopper. Dette blev i første omgang koblet sammen med en sauna i Madrid, hvor homoseksuelle mænd mødes. 

Det lader dog til, at mange af de syge mænd havde været til Gay Pride på Gran Canaria. Søndag fortalte Enrique Ruiz Escudero fra Madrid-regionens sundhedsministerium, at man flytter fokus til Gay Pride Maspalomas:

"Hvis vi kigger på datoerne for festen på De Kanariske Øer, så ligner det, at smitten begyndte der og senere kom til saunaen i Madrid," sagde han.

Dette stemmer også overens med, at der i blandt andet Italien og Danmark har været konstateret en sammenhæng mellem smittetilfælde og ture til Gran Canaria.