Forside Generelle nyheder Giftigt dyr er fundet i Danmark: Kan give problemer med...

Giftigt dyr er fundet i Danmark: Kan give problemer med vejrtrækningen

Dansk strandkyst ved Fyn
Shutterstock

Nu lyder klar advarsel til alle, der spotter den.

En tur langs de danske kyster kan lige nu byde på et møde med et ganske lille dyr, som ellers ikke normalt ses på disse kanter.

Det måler kun få centimeter, men et møde kan ende med kraftige smerter og i sjældne tilfælde langt mere alvorlige symptomer.

Dyret er indtil videre kun fundet ét sted i Danmark, men ifølge en havbiolog kan det ene fund være et tegn på, at flere gemmer sig i området.

Dukkede op i dansk fjord

Der er tale om den klæbende gople, Gonionemus vertens, som normalt hører til i Stillehavet, fortæller Sjællandske Nyheder ifølge TV2.

Det seneste eksemplar blev fundet i Roskilde Fjord af havbiolog og undervandsfotograf Tim Dencker.

En dykkertur på jagt efter ålegræs tog pludselig en anden drejning, da den lille gople viste sig.

Arten bliver kun omkring 1,5 til 3 centimeter i diameter, men man skal ikke lade sig snyde af størrelsen.

Kontakt med goplen kan ifølge Danmarks Naturfredningsforening blandt andet føre til kraftige smerter. I sjældne tilfælde kan en person få muskelkramper og problemer med vejrtrækningen.

“Fordi den klæber sig fast på tang og ålegræs om dagen, kan man nemt komme i kontakt med den og få et ordentligt rap over nallerne,” siger Tim Dencker til Sjællandske Nyheder.

Kan være flere i området

Havbiologen mener, at goplen er kommet ind i Roskilde Fjord med havstrømmene. Samtidig vurderer Tim Dencker, at fundet kan være et tegn på, at flere eksemplarer befinder sig i området.

Det er heller ikke første gang, at arten viser sig i Danmark.

Sidste år blev den fundet både i Øresund og Nykøbing Sjælland Havn. Den er tidligere også blevet registreret langs den norske kyst.

En person ved vandet kan genkende goplen på dens røde, orange eller gule kors i midten samt mellem 60 og 80 stive tentakler.

Rådet ved et møde er enkelt: Lad den være.

Ads by MGDK