‘Ukrainere’ truede sig til pengebeløb

112

29/03/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Tre ’ukrainske’ mænd truede sig til penge ved flere på Roskilde togstation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Manglede penge til toget

Mandag eftermiddag omkring klokken 15.30 blev en 19-årig mand passet op af en fremmed på Roskilde togstation. Den fremmede fortalte at han var fra Ukraine og havde brug for hjælp til at købe en togbillet.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands politi

Da den 19-årige ikke kunne hjælpe, blev den fremmede mand truende og det betød, at den 19-årige følte sig tvunget til at gå med ud til en pengeautomat. Her hævede han penge, som han gav til den fremmede, før denne forsvandt sammen med en anden mand ad Jernbanegade i retning mod centrum.

Endnu et offer og endnu en gerningsmand

Da den 19-årige gik tilbage til stationen, kom der en anden udenlandsk mand hen til ham, og bad om penge til en togbillet, men denne gang fik de 19-årige dog sagt fra.

Efter den oplevelse blev der sat en patrulje ind for at lede efter mændene, men inden de nåede at finde de mistænkte, kom der endnu en anmeldelse.

Denne gang var det en 18-årig mand, der mens han ventede på perronen blev kontaktet af en fremmed, der spurgte om penge og hjælp til at købe en togbillet til udlandet. Da den 18-årige fandt et par mønter i sin pung, tog den fremmede større sedler ud af pungen uden at have fået lov.

Efterlyses

De tre mænd efterlyses nu af politiet og beskrives som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Lidt skæg på hagen., Talte: Engelsk, Iført: Mørk jakke, sort eller grøn hættetrøje, sorte jeans med huller på knæene.
Den mand, der fulgtes sammen med A væk fra pengeautomaten i den første anmeldelse, blev beskrevet som:

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-35 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Iført: Mørkt tøj med hætten på hovedet.
Den tredje mand, der også henvendte sig til den 19-årige, blev beskrevet som:

C: Mand, 45-55 år, 165-175 cm, Hudfarve: Brun, Talte: Engelsk, Iført: Rød hættetrøje.

Har man oplysninger i sagen, så bedes man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.