Vilde resultater: Du kan leve 5 år længere, hvis du gør dette som senior

Videnskab

30/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er faktisk videnskabeligt bevis for det!

Næste gang, du bliver spurgt, om du kan/vil/har tid til at passe børnebørnene, bør du stærkt overveje at sige ja.

For tro det eller lad være: Det kan faktisk forlænge dit liv!

Forvirret? Forståeligt. Men der er faktisk lavet en undersøgelse om sammenhængen mellem levetid og det at passe børnebørnene.

Det er en gruppe forskere fra Tyskland og Australien, der har set på, hvordan mængden af tid, vi tilbringer med vores børnebørn, påvirker hvor lang tid vi lever.

Studiet, der er blevet offentliggjort i Journal of Evolution and Human Behavior, er det første af sin slags (altså hvor man kigger på en mulig sammenhæng mellem de to ting), og resultaterne er ret opsigtsvækkende.

Der var i alt 516 tyske bedsteforældre-par med i forsøget, og resultaterne viser klart og tydeligt, at man lever både sundere og mere aktivt, når man bruger tid med familiens yngste.

Og så vender vi tilbage til det tal, jeg skrev ovenfor: For det, at man som bedsteforælder levere sundere og mere aktivt, når man tager sig af de små, kan forlænge livet med op til 5 år!

Det handler om omsorg

Undersøgelsen, der blev publiceret sidste år, var, som skrevet ovenfor, den første af sin slags, der viste forbindelsen mellem levetid og samværet med børnebørnene.

Men det falder i tråd med et voksende antal undersøgelser. Der er nemlig større og større bevis for, at det at vise omsorg – hvor du gør noget for andre uden at forvente noget til gengæld – har en betragtelig indflydelse på dit helbred.

"Vi kan se, at bedsteforældre ofte nævner den store glæde, tilfredsstillelse og stolthed over at de har passet og taget sig af børnebørnene," siger doktor Coall til den australske avis, The Sydney Morning Herald.