Gør hverdagen som ældre lettere og tryggere med den rette indretning

Sponseret indhold

12/12/2022

Skrevet af Sponseret Indhold

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Annoncørbetalt indhold

I takt med at vi bliver ældre, stilles der nye og flere krav til vores bolig. Mens hovedfokus tidligere har været, at hjemmet skulle fremstå pænt og indbydende, så er det i stigende grad nødvendigt at prioritere det praktiske aspekt. Det skal jo gerne være sådan, at du kan færdes helt trygt i dit eget hjem, og at du så vidt muligt kan klare dagens gøremål uden mere hjælp udefra end højst nødvendigt.

I artiklen guider vi dig til at gøre hverdagen som ældre både lidt lettere og lidt mere tryg gennem den rette indretning. Vi stiller bl.a. skarpt på din seng, hoveddør og badeværelse. Mere om dette herunder.

Overvej at skifte din gamle seng ud

En god seng kan forblive pæn og funktionel i rigtig mange år. Ja, faktisk vil mange senge kunne bruges i flere årtier, hvis blot topmadrassen skiftes ud med nogle års mellemrum. Selvom senge generelt har en lang levetid, så kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt, eller i hvert fald en god idé, at skifte sengen ud, inden den har aftjent sin værnepligt.

Du kan f.eks. vælge at skifte din seng ud med en plejeseng, hvis du pga. alderdom og / eller sygdom har problemer med ind- og udstigning. Det kan f.eks. være, at du har dårlig ryg, eller at du har begrænsede kræfter i benene, og derfor vil nyde godt af, at sengen kan løftes, så du lettere kan rejse dig fra sengen. Som navnet antyder, så vil en plejeseng også være praktisk, hvis du modtager pleje. Køb en plejeseng hos Gloria Mundi Care, hvis du vil gøre hverdagen lidt lettere for både dig selv og evt. plejepersonale.

Få installeret en rampe ved hoveddøren, hvis du bruger kørestol eller rollator

Er du kørestols- eller rollatorbruger, og oplever du problemer med at komme ind og ud af døren pga. et højt dørtrin, så kan en rampe være løsningen. I nogle tilfælde vil en dørskinne kunne være tilstrækkelig.

Der er en unødvendig risiko for at falde og slå sig, hvis der er niveauforskel mellem hoveddøren og fliserne udenfor. Sørg derfor for at investere i en af de løsninger, eksempelvis en rampe, der kan udligne niveauforskellen. Det betaler sig.

Skab øget sikkerhed på badeværelset

Badeværelset er et af de rum, som du skal være ekstra opmærksom på at se efter i sømmene, når du arbejder på at gøre dit hjem mere ældrevenligt.

Som ældre med en eller flere funktionsnedsættelser kan noget så banalt som at gå på toilet eller tage et bad være forbundet med stort besvær. Heldigvis findes der mange hjælpemidler, der gør tingene meget lettere. Der findes f.eks. bademøbler og støttegreb til personer med dårlig balance, ligesom der er mulighed for at købe både sæbedispensere og håndvaske med sensor, der bl.a. er med til at sikre en god hygiejne på badeværelset.