Dine tænder skal du have resten af dit liv, og det er derfor meget vigtigt, at huske at passe godt på dem. Det indebærer bl.a. regelmæssige tandeftersyn, og at du husker at få bestilt en tid ved din tandlæge, hvis du mærker smerter eller lignende. Her er 2 behandlinger/eftersyn, du kan få lavet ved din tandlæge.
Tandeftersyn
Som sagt er det rigtig vigtigt at du en eller flere gange om året - afhængigt af hvad din tandlæge anbefaler dig, kommer til et tandeftersyn. Det kan du bl.a. få lavet hos Nordsjællands Tandlægecenter, og det indebærer bl.a. at tjekke for huller i tænderne, måling af tandkødslommer for at se om der er tandkødsbetændelse eller parodontose, kontrol af slimhinder for at tjekke for mundhulecancer samt kontrol af kæbeled og tyggefunktion. Der vil også blive gennemgået dine vaner derhjemme med tandbørstning, tandtråd osv. Tandeftersynet er derfor rigtig vigtigt, så man kan opdage eventuelle sygdomme i tænderne og munden, før det er for sent og evt. udvikler sig.
Paradentose
Man kan desværre ikke altid undgå tandsygdomme, og en af dem er paradentose. Hvis du har fået paradentose, betyder det, at der er kommet betændelse i støttevævet omkring dine tænder, hvilket gør at tænderne kan blive løse og rykke sig. Hvis du ikke får behandlet betændelsestilstanden eller det bliver meget fremskredet, kan du risikere at miste dine tænder. Det er derfor meget vigtigt, at du som sagt kommer til dine tandeftersyn, så man kan tjekke for denne sygdom. Arvelighed, rygning og diabetes kan gøre at man lettere får paradentose, og symptomerne kan bl.a. være dårlig ånde, ømt og hævet tandkød, løse tænder og blødning ved tandbørstning. Heldigvis findes der behandling, som består af en meget grundig tandrensning, hvor der både bruges ultralyd og håndinstrumenter. En del af at holde paradentosen nede eller væk er også grundig tandbørstning derhjemme.