Sikkerhedspersonale i en lufthavn i New York gjorde store øjne, da de opdagede en kat pakket i en kuffert, der var blevet tjekket ind til en flyvning.
Det skriver Mirror.
Inden bagagen skulle læsses på flyet i John F. Kennedy International Airport, opdagede en sikkerhedsvagt, at en levende kat befandt sig inde i kufferten, efter at den var passeret gennem en røntgenmaskine i lufthavnen.
Den orange tabbykat havde på en eller anden måde nået at komme ind i tasken, inden den ankom til lufthavnen.
Den var gået gennem røntgen, inden den til sidst blev markeret i sikkerhedskontrollen, efter at der blev udløst en alarm ved JFK's kontrolsted for indtjekket bagage.
Katte har ni liv
Efter at have set formen af et dyr på røntgenskærmen, tog en TSA-agent kuffertren til den ene side til undersøgelse, hvor katten blev fundet i kufferten.
Hvis bagagen var gået gennem sikkerhedskontrollen, ville katten være blevet læsset ind i flyets lastrum, hvor det ville være usandsynligt, at den ville have overlevet flyvningen.
Hændelsen fandt sted den 16. november, da tasken blev tjekket ind i JFK lufthavn til en Delta-flyvning til Atlanta.
Kufferten med katten ville derefter være blevet lastet på et fly, der var bestemt til Melbourne Orlando International Airport i Florida, sagde embedsmænd.
Heldigvis blev katten sendt hjem, men ejeren af kufferten endte med at misse sit fly. De var i stand til at ombooke et fly til den følgende dag.
Finder tryghed i kufferter
TSA talskvinde Lisa Farbstein sagde til NBC News:
"Katten tilhørte ikke personen med kufferten, den tilhørte en anden i husstanden."
Med hensyn til, hvorfor katten var blevet pakket i bagagen i første omgang, fortalte Fabsetein at det "var underforstået", at den havde set den åbne kuffert og hoppet ind, uden at kuffertens ejer havde bemærket det,
De fleste katteejere er enige om, at en åben kuffert er et indbydende mål for katte. Cornell University professor emeritus og dyreadfærdsekspert Katherine Houpt sagde:
"Jeg tror, at en grund er, at det er som en katteseng. Katte kan lide rum med barrierer omkring sig. Og formentlig lugter det af velkendt når en kuffert bliver pakket,"
Hun peger dog også på at det kan være en stress reaktion
"Jeg tror, de forbinder det med et forestående tab. De vil måske ikke nødvendigvis forhindre den ejer i at gå, men måske vil de i det mindste signalere stress."
Houpt fortæller også at hun altid pakker sine tasker på et forhøjet stativ for at undgå at pakke sin kat ved et uheld.