Morten var på vej på arbejde: Så sprang en ulv over vejen foran ham

Generelle nyheder

07/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Han er helt sikker på at det var en ulv.

Syn af ulve er før blevet bekræftet i området ved Krogager og Frederikshåb Plantage lige udenfor Billund, men nu har 45-årige Morten Petersen set en ulv springe over vejen.

Det skriver Jyske vestkysten

Han så dyret da han tirsdag morgen klokken 08.42 kørte fra Grindsted mod Billund. Og han er helt overbevist om at det var en ulv:

"Jeg fik faktisk lidt af et chok," fortæller Morten Petetersen der er freelancefotograf.

Sprang fra grøftekant til grøftekant

Han kommer fra Give og var på vej på arbejde, da han så ulven.

"Mod mig kom en lastbil. Jeg kan desværre ikke huske, hvad det var for en, eller hvad der stod på den. Til venstre for mig kan jeg se et stort dyr, og jeg bliver bange for, at lastbilen rammer det, men det sker ikke. Ulven springer fra grøftekant til grøftekant," fortæller Morten Pedersen og fortsætter:

"Jeg er 100 procent sikker på, at det var en ulv. Jeg har aldrig set så stor en hund. Den var virkelig stor, og den mørke streg henover ryggen og den bøjede hale. Den var også hvid om snuden."

Er det en ulv?

Der kommer ikke nogen biler bagved Morten og derfor besluttede han sig for at holde ind til siden og finde sit kamera frem. På den tid det tog ham løb ulven yderligere 100 meter ind på marken, så det er noget utydeligt, og derfor er det usikkert om det faktisk var en ulv.

Ulveentusiast Thomas Boesdal der også er en del af ulveovervågning i Danmark er dog ikke helt sikker på at det var er en ulv på billedet. Han mener der er ting der taler både for og imod:

"På videoen kan jeg se, at den har hovedet lige under ryglinjen, og det er et kendetegn for ulv. Den løber med hovedet længere nede end en hund for at spare energi," fortæller Thomas Boesdal.

Morten selv er dog overhovedet ikke i tvivl. Han siger:

"Jeg er 100 procent sikker på, at det var en ulv. Jeg har aldrig set så stor en hund. Den var virkelig stor, og den mørke streg henover ryggen og den bøjede hale."