Kvinde får restaurantregning: I chok over uventet gebyr

Underholdning

07/02/2023

Foto: Instagram/Skærmbillede/vivalablondiiie
Foto: Instagram/Skærmbillede/vivalablondiiie

Skrevet af Emil B.

Den unge kvinde Gigi arbejdede selv som servitrice i 6 år. Men hun havde aldrig forventet at se dette ekstra servicegebyr på regningen!

.. Og kager til

Den unge kvinde var sammen med nogle venner på en restaurant i den amerikanske by Scottsdale i Arizona for at fejre en fødselsdag. I en TikTok-video fra sidste uge viser Gigi den mærkelige hændelse, hun og vennerne var ude for.

For at fejre fødselsdagen havde de selv medbragt en kage. De havde ikke tænkt sig at spise den på restauranten, men ville blot puste lysene ud på ægte fødselsdagsmanér. Kagen skulle bare blive i kassen, men en medarbejder på restauranten insisterede på at skære kagen ud, selvom det slet ikke var planen. ”Hun var sød nok, og hun insisterede, så til sidst sagde vi ’øh, okay…’” fortæller Gigi, som troede, at medarbejderen bare ville være sød.

Venlig gestus bliver til dyr service

I klippet ses regningen. De første par genstande er mad, vennerne har bestilt. Men den sidste vækker opsigt. Der står ”1 Kageudskæring - 25 $”, som svarer til ca. 173 kr. ”Jeg har ikke noget imod at betale for det, men jeg er meget chokeret.” siger hun.

Tydeligvis er hun ikke den eneste, der er målløs over regningen, for mere end 800.000 brugere så klippet inden for en uge. Der kom også hundredvis af kommentarer, hvor det dog ikke var alle, som var enige med Gigi.

Flere skrev, at den ekstra omkostning nok ikke kun indbefattede selve udskæringen af kagen. ”De medregner også tallerkener og service, som skal vaskes op,” argumenterer en bruger.

Det kan Gigi, som er tidligere servitrice, sagtens forstå. ”Jeg synes bare ikke det er rimeligt at de ikke informerer om prisen. Det virker lidt lumsk,” siger Gigi.

Det er de fleste også enige i. Når en ekstra service er så dyr, skal man kommunikere det til kunden.