Træk stikket ud på disse apparater, inden du går i seng: Bruger unødig strøm

Forbrug

07/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Du bruger dem jo alligevel ikke, når du sover!

For at spare penge på el-regningen kan du hive stikket ud på nogle bestemte el-apparater, når du ikke bruger dem.

Selvom det lyder simpelt, gør mange af os det ikke, og det kan faktisk gøre en stor forskel.

Det skriver det argentinske medie La Gaceta.

Underholdning og køkkenmaskiner

Dit fjernsyn og din computer er eksempler på apparater, der stadig bruger strøm, selv når de er slukkede, hvis stikket stadig er tilsluttet. Derfor er det smart at trække stikket ud om natten, eller når du ikke er hjemme.

Det samme gør sig gældende for mindre køkkenapparater som mikrobølgeovne og brødristere. Du behøver kun at have dem tilsluttet, når du bruger dem.

Mobilopladeren

En anden synder er din mobiloplader. Mange har for vane at oplade deres telefoner natten over, men efter telefonen er fuldt opladt, fortsætter opladeren med at bruge strøm. Det er bedre at tage den ud, når telefonen er opladt.

Nuvel, det er ikke ligefrem en formue, du mister ved at have opladeren sat i stikkontakten en enkelt nat i ny og næ, men mange bække små!

Sidst, men ikke mindst, er det en god idé at trække din forlængerledning ud af stikkontakten, når de tilsluttede apparater ikke er i brug.

Ovenstående tricks kan hjælpe dig med at skære ned på dit energiforbrug og gøre en positiv forskel på din elregning.