Kaos på vejene: Sneen er faldet

112

03/02/2023

Skrevet af Redaktionen

Politiet kommer med en kraftig opfordring til alle bilister. Sæt farten ned, og kør ordentligt. I Nordjylland er der f.eks. sket tre uheld på under en time.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag morgen står nordjyderne op til sne. Det betyder, at vejene er glatte i det meste af politikredsen, og derfor er politiet ude med en advarsel om, at borgerne skal køre forsigtigt.

Hele tre gange allerede har politi og redningsmandskab på under en time måtte rykke ud til solouheld på vejene.

Uheldene har været en kombination af vejrforhold, glatte veje og for høj hastighed, så det er vigtigt, at bilisterne sætter farten ned, når sneen falder. Ifølge meldingerne er der ikke kommet nogen til skade ved uheldene.

Det første uheld skete klokken 02.29 på E45 i sydgående retning vest for Hobro.

Kun ti minutter senere – klokken 02.39 – kørte en taxa galt på samme strækning. Ved uheldet måtte en kvinde køres til hospitalet for at blive tjekket. Meldingerne siger dog, at der ikke skete noget alvorligt.

Klokken 03.11 landede en bil på taget på Halsvej øst for Vodskov på hovedvejen cirka to kilometer øst for E45. Føreren blev også ved dette uheld kørt på hospitalet til nærmere undersøgelser, men der var ikke sket alvorlige skader.

Også i Frederikshavn skete der en ulykke, det skriver politiet på twitter, men om det skyldes det dårlige vejr er uvist.