25-årig stjal en flaske bag baren: Pludselig måtte de tilkalde flere ambulancer

112

22/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

For fem unge mænd endte et besøg på en natklub med en tur i ambulancen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 25-årig mand rakte over barens disk for at stjæle en flaske. Han troede, det var sprut, og han på den måde kunne få en 'gratis' omgang. Det fik han også, men det var bare ikke sprut, han havde fået fat i.

Efter sit vellykkede tyveri tog han en kraftig slurk af flasken. Derefter gav han den til fire mænd på dansegulvet, der alle ligeledes valgte at sætte flasken for munden og drikke.

Flasken var dog ikke nogen likør eller nogen anden alkoholholdig drik. I stedet var der et stærkt koncentreret, ætsende rengøringsmiddel i flasken.

Det tog ikke lang tid for de fem unge mænd i alderen 19 til 25 før de indså, at de havde drukket noget helt andet end alkohol.

Flere ambulancer blev derefter tilkaldt til natklubben. De kørte herefter mændene til hospitalet, hvor de blev behandlet for forbrændinger i mund og svælg.

Det skriver Tag24.de.