11-årig spiddet af en gren

112

22/03/2022

Skrevet af Kathrine Frich

En 11-årig dreng er kommet slemt til skade efter han klatrede i træer

Klatrede i træer

Drengen var ude og klatre i træer ved Midtskolen afdeling Møllevang i Rønnede på Sydsjælland da han faldt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

Under legen faldt drengen ifølge politiet ned fra det træ, som han var klatret op i. Under faldet ramte drengen en gren på sådan en måde, at den satte sig fast i hans mave.

Redningspersonale i form af ambulance, brandvæsen og politi blev tilkaldt og ankom kort efter til området, hvor der også kort tid efter landede en læge helikopter, der endte med at tage drengen med på Rigshospitalet.

Kriseberedskab sat i gang

Politiet kan ikke komme med flere detaljer i sagen i øjeblikket med Vagchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo Georg Petersen siger:

”De børn, der har overværet det, er selvfølgelig ikke til at snakke med lige nu, fordi de er påvirkede.”

De påvirkede børn bliver der dog taget hånd om blandt andet af skolen, der i samarbejde md Faxe Kommune har sat kriseberedskab i gang så de elever, der måtte have behovet, kan tale med en psykolog.

Derudover er der ankommet flere forældre til de andre elever for at være hos deres børn og politiet vil også assistere skolen og tale med folk på stedet, hvis det er nødvendigt.