Olivia Newton-John er død

Udland

08/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Den helt store stjerne i filmen Grease er død. Olivia Newton-John blev 73 år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den britisk-australske sanger og skuespiller Olivia Newton-John, der særligt er kendt fra filmen 'Grease', er afgået ved døden.

I et opslag på Facebook, bekræfter hendes mand, at den folkekære skuespillerinde er sovet fredeligt ind. I de sidste timer var Olivia omgivet af familie og venner på sin ranch i Sydcalifornien, USA.

Indtil videre er dødsårsagen ikke bekræftet, men en kilde tæt på familien fortæller til mediet TMZ, at skuespilleren døde af brystkræft.

Olivia Newton-John har kæmpet mod brystkræften i mere end 30 år. Hun blev diagnosticeret med brystkræft i 1992.

John Easterling, Olivia Newton-Johns mand, skriver på Facebook, at 'hun var et symbol på håb i forbindelse med sin kamp mod brystkræft'.

Du kan læse opslaget nedenfor.