Læge med opfordring: Hvis du sover med telefonen ved siden af dig, bør du gøre en af to ting

Sundhed

14/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke helt problemfrit at have den ved siden af sig, når vi er i drømmeland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange af os har en tendens til at sove med telefonen ved siden af os – det er en vane, der er blevet næsten universel.

Enten fordi vi ikke kan lade være med at scrolle på sociale medier før sengetid, eller fordi vi bruger telefonen som alarm, er den ofte lige ved hånden om natten.

Men selvom det kan virke harmløst, kan det have negative konsekvenser for både søvn og sundhed.

Det skriver LadBible.

Blåt lys er ikke det eneste problem

Én af de største bekymringer ved at sove med telefonen tæt på er det blå lys, som udsendes fra skærmen. Dette lys forstyrrer produktionen af melatonin, et hormon, der er afgørende for at regulere søvnrytmen, hvilket gør det sværere at falde i søvn og kan forringe søvnkvaliteten.

Men det er ikke kun lyset, der er et problem. Mobiltelefoner udsender også elektromagnetiske felter (EMF), som kan påvirke vores krop. Selvom der ikke er videnskabelige beviser på, at EMF'er har skadelige biologiske virkninger, er der stadig mange, der er bekymrede for de potentielle langsigtede sundhedsrisici. For dem, der ønsker at reducere eksponeringen, findes der flere løsninger.

Brug en særlig pose

Dr. Brian Boxer Wachler, en specialist i øjenpleje, har på TikTok delt sin anbefaling til dem, der ønsker at minimere EMF'ernes påvirkning.

Ifølge ham kan det være en god idé at bruge en Faraday-pose, som er designet til at blokere elektromagnetiske felter. En Faraday-pose er en speciel etui, der er lavet af ledende materialer, og som effektivt reducerer EMF'er. Mange bruger disse poser til at beskytte kreditkort og bilnøgler mod tyveri, men de kan også beskytte mod stråling fra telefonen.

Hvis man ikke ønsker at investere i en sådan pose, anbefaler han en anden løsning: simpelthen at slukke telefonen, når man går i seng.