Særligt alvorligt for ældre: Så mange patienter med hoftebrud må have hjælp af pårørende

Sundhed

09/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at patienter efter hoftebrud modtager mere hjælp fra de pårørende på tre måneder end de modtager fra kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Omfanget overrasker forskerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et hoftebrud er alvorligt for et ældre menneske. Hverdagen ændrer sig brat, og selv små praktiske ting i hjemmet kan være umulige uden hjælp.

Et nyt studie fra SDU viser, at cirka 90 procent af patienter med hoftebrud får hjælp af deres pårørende, når de er blevet udskrevet. De får faktisk mere hjælp fra de pårørende på tre måneder, end fra den kommunale hjemmehjælp på seks måneder.

Studiet viser, at de pårørende bruger meget tid på at hjælpe patienterne. Med de økonomiske briller på er tid en ressource og har en værdi.

"Når vi generelt ser på, hvad patienter bruger af ydelser og tid på sygehuse, hos praktiserende læger, medicin og andre sundhedsydelser, så overser vi den værdi, som deres pårørendes hjælp udtrykker. Vi ser ikke på værdien af privat hjælp, når der ikke betales for den, heller ikke når vi laver økonomiske analyser," forklarer Eva Draborg, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning:

"Her har vi en sjælden gang opgjort ”det gratis arbejde” de pårørende leverer. Ikke i kroner, men i tid. Tid, der kunne have været brugt på andet, måske at arbejde. Tid, der har en værdi."

Omkostningerne til disse rehabiliteringsforløb er altså reelt meget større, end det der fremgår af de regionale og kommunale regnskaber.

Omfanget af hjælp fra pårørende overrasker

"Det overraskede os, at det var så stor en del af patienterne, som får hjælp fra de pårørende efter udskrivelsen. Det kan være en indikation på, at den opgaveglidning, der sker fra sygehus til kommune, også sker til de pårørende," siger Jonas Ammundsen Ipsen, fysioterapeut og ph.d. ved Institut for Regional Sundhedsforskning.

Opgaveglidning i sundhedsvæsenet er, når arbejdsopgaver flytter sig fra én faggruppe til en anden – for eksempel for at frigøre ressourcer eller tilpasse sig manglen på bestemte faggrupper.

"Der er et stort fokus på samarbejde og sammenhængende forløb mellem sygehuset og kommunen, men hvis det er de pårørende, som hjælper efter udskrivelsen, burde man måske se på, hvordan det samarbejde kan gøres bedre," siger Jonas Ammundsen Ipsen.

I studiet har Jonas Ammundsen Ipsen og hans forskerkolleger fundet frem til, at patienterne efter udskrivelsen får mere hjælp fra de pårørende på tre måneder, end de får fra den kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Patienterne har ført dagbog om, hvor meget praktisk hjælp de modtager fra deres pårørende efter indlæggelsen.

Pas på de pårørende

I Danmark har sygehusene ansvaret for plejen under indlæggelsen efter hoftebruddet. Når patienterne udskrives, ligger ansvaret hos kommunerne, og der er et stort fokus på at få det samarbejde til at køre godt.

Der er dog ikke noget formaliseret hjælp til at støtte de pårørende i forhold til den opgave, de påtager sig.

Det er positivt, at de pårørende vil hjælpe med at løse plejeopgaverne, men for nogen bliver plejeopgaven for stor og have negative konsekvenser for den pårørendes eget helbred eller livskvalitet. Det viser tidligere studier.

"Vi skal have mere opmærksomhed på, om byrden bliver for stor, så de pårørende kan få støtte og aflastning. Det er ikke rimeligt, hvis de pårørende bliver slidt op af at levere plejeopgaver," siger Jonas Ammundsen Ipsen.

Om projektet

  • 245 patienter medvirkede.

  • De boede alle i eget hjem.

  • Patienterne har ført dagbog, og beskrevet hvor meget hjælp de får fra pårørende.

  • De pårørende leverer cirka 36 timers hjælp på 12 uger, mens kommunerne leverer cirka 25 timers hjemmehjælp på 26 uger.