Klar på eventyr i vinterferien på Fyn? Vi har samlet 3 spændende bud

Sponseret indhold

09/02/2023

Foto: Pixabay @Esther Merbt
Foto: Pixabay @Esther Merbt

Skrevet af Emil B.

Vinterferien er snart over os, og det betyder, at børnebørnene har fri fra vuggestue, børnehave og skole. Derfor har vi her samlet 3 gode bud på, hvad du kan få vinterferien til at gå med.

På eventyr i H.C. Andersens hus

H.C. Andersens hus er netop blevet renoveret, og i vinterferien sætter de for alvor fut i  de eventyrlige oplevelser. 

På H.C. Andersens hus bliver du ført igennem alle de mange eventyr, som han har skrevet. Imens får I et headset på, hvor I bliver guidet igennem de forskellige udstillinger.

Eventyrlighederne foregår i den vildt flotte arkitektur, der er omgivet af en smuk og inspirerende have, og i en særlig afdeling, børneuniverset Ville Vau, får du og dine børnebørn rig mulighed for at slippe jer løs.

Hvem ved, måske bliver du eller dit barnebarn inspireret til selv at forfatte et eventyr?

Banesti fra Korinth til Ringe

Måske kender du den allerede i forvejen, ellers kan vi kraftigt anbefale denne banesti. Rundt omkring i Danmark ligger der nedlagte jernbaner, der er blevet omdannet til vildt spændende og flotte banestier.

Det er ikke just en flerdages tur med sine 8 kilometer, og derfor egner den sig godt til en endagstur, hvor også de mindre børn får en god oplevelse. 

Turen starter i Korinth, og fører jer forbi marker, skove og søer. Udover det får I også noget af Danmarks historiske jernbaneinfrastruktur at se, fx gamle broer og tunneller.

Smukt lys i mørket

Denne aktivitet egner sig godt til, hvis du gerne vil lave noget om aftenen. På turen kommer du rundt om det smukke slot, hvor du bliver præsenteret for flotte kunstneriske forestillinger.

Det er en kombination af lyd- og lysinstallationer og optrædener af elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Den er cirka 2 kilometer lang, og der er derfor rigeligt at opleve for både de små og de lidt større børnebørn.

Er du nysgerrig på at se, hvad Odense Zoo tilbyder, eller kunne du tænke dig at få naturformidling i børnehøjde? Så læs mere i artiklen 5 vinterferieaktiviter på Fyn på tipstilfamilien.dk