En omsorgsfuld sygeplejerske har delt sin fascinerende viden om et fænomen kendt som "dødsstirren".
Det skriver Mirror,
Julie McFadden, 41, er en sygeplejerske, der hjælper mennesker i slutningen af deres liv.
Dødsblikket
Med base i det solrige Los Angeles har hun opbygget en enorm tilhængerskare online ved at dele sin forståelse for at hjælpe folk til ikke at blive bange for døden.
For nylig postede hun på YouTube for at tale om noget, som folk ofte gør, når de er ved at dø, og afslørede, at det er almindeligt, at deres øjne bliver stirrende.
"Hvis du ikke ved meget om, hvad der sker i dine sidste øjeblikke, sker der nogle ting for de fleste mennesker. En af tingene kaldes et dødsblik, hvilket er, når nogens fokus virkelig sætter sig fast på en del af rummet, og uanset hvad du gør - selvom du knipser fingrene lige foran deres ansigt - vil de ikke flytte deres øjne," fortæller Julie og fortsætter:
"Nogle gange kigger de bare ud i rummet. Nogle gange taler de med en, der ikke er der. Nogle gange har de et stort grin på deres ansigter, som om de ser noget, der åbenlyst bringer dem glæde. Det er det, vi kalder "dødsblikket"
Ser ting der ikke er der
Julie delte, at folk ofte sammen med "dødsblikket" også har noget, der kaldes "end-of-life visioner", hvor den døende tror, de ser en, de normalt elsker og genkender, som allerede er død.
"De vil nogle gange have samtaler lige foran os med disse mennesker, som vi ikke ser," sagde hun om de mærkelige ting, der sker.
Idet hun huskede en uhyggelig fortælling, fortalte hun, hvordan hun havde besøgt en gammel mand, der viste tegn på at nærme sig slutningen og havde lavet "dødsblikket" og haft "end-of-life visioner".
Hun forklarede, at mandens kone passede ham; de var begge næsten 100 år og havde været sammen i 70 år.
"Jeg elskede med det samme disse to. De var så, så, så søde," sagde Julie kærligt og tilføjer: "Han var, hvad jeg kalder 'behageligt forvirret."
Det betyder, at han kendte sin kone, men ikke var god til at tale eller forstå alt.
Taler med folk der ikke er der
Julie lagde mærke til, at han ville smile til hende, så kigge væk, som om han så noget, og så grine rigtig stort.
"Han blev ved med at gøre det alt den tid, jeg var der... Når han gjorde det, kunne jeg ikke få ham til at se på mig," huskede hun.
Julie talte med mandens kone om disse tegn, da hun altid føler, at det er vigtigt, at familier ved, at det kan tyde på, at de snart dør.
Julie forklarede, at disse hændelser normalt sker et par uger eller en måned før nogen dør, og Julie var ikke overrasket, da konen fortalte hende, at hun havde bemærket, at hendes mand havde stirret dødt frem for sig flere gange om dagen i omkring en uge.
Den døde søster
Under sit besøg førte konen Julie ind i stuen og begyndte at vise hendes familiebilleder. Hun nævnte, at hendes søster for nylig var gået bort. Hun havde dog ikke fortalt sin mand det, fordi hun tænkte, at det bare ville gøre ham ked af det, og at han sikkert også hurtigt ville glemme det alligevel.
Efter omkring en uge at have holdt det fra ham, gav hun efter af skyldfølelse og besluttede at fortælle sin mand, at hendes søster - hans svigerinde - var gået bort.
Til dette havde han roligt fortalt sin kone, at han allerede vidste det, fordi søsteren havde fortalt ham det.
Julie fortæller, at han havde fortalt sin kone: "Hun kom til mig i sidste uge og sagde, at hun var død."
