Kan ramme mange ældre: Eksperter vurderer, retssikkerheden er under pres

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke nok "bare" at fritage nogle borgere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Digitaliseringen udfordrer retssikkerheden for den enkelte borger.

Så konsekvent lød vurderingen i 2023, hvor hele syv ud af ti af juraeksperterne i Djøfs Jurapanel nåede til ovenstående konklusion.

Panelet peger på, at det blandt andet gør sig gældende, når borgere har brug for hjælp fra pårørende til at logge på e-boks med MitID, fordi de pårørende dermed får adgang til meget personlige oplysninger.

Hertil nævner panelet, at den obligatoriske digitale selvbetjening er en udfordring i mødet med myndighederne.

Forperson for Djøfs Jurapanel og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Pernille Boye Koch siger:

"Jeg synes, det er bekymrende, at resultaterne så klart peger på, at den digitale udvikling har forringet borgernes retssikkerhed. De fleste digitaliseringstiltag lanceres som en hjælp, der skulle gøre det nemmere for borgerne, men jurapanelets tilkendegivelser peger på, at det har haft en høj retssikkerhedsmæssig pris."

Svagere grupper særligt udsat

Jurapanelet peger på, at problemerne for retssikkerheden rammer alle, men i særlig grad borgerere, hvor det digitale kan være svært: Ældre, ordblinde eller personer med dansk som andet sprog. De bliver afskåret fra at formulere deres behov og ønsker, og har derfor ringere muligheder for at få adgang til den hjælp, de har krav på.

Men digitaliseringen gør det også generelt sværere for alle borgere at komme i kontakt med det offentlige. Så det kan ikke løses ved blot at fritage nogle borgere for digital post eller få hjælp fra pårørende, understreger Pernille Boye Koch.

"Undersøgelsen peger på et klart behov for, at borgernes rettigheder tænkes langt mere og tidligere ind, både når ny lovgivning bliver til, og når nye digitale løsninger erstatter borgernes kontakt med det offentlige. Der er brug for en erkendelse af, at myndighederne ikke kan nøjes med generel vejledning på skærmen, men at der skal være mulighed for at få hjælp og vejledning ved personlig kontakt, hvis der skal være retssikkerhed for alle borgere," siger forperson for Djøfs jurapanel, Pernille Boye Koch. 

I undersøgelsen nævner panelet også, at Familieretshuse i dag modtager anmodninger fra kommuner og andre om værgemål til borgere, hvis eneste udfordring er, at de ikke er digitale.

Formand for Djøf, Sara Vergo opfordrer myndighederne i højere grad at tage højde for digitaliseringens skyggesider.

"Digitaliseringen har i store træk bidraget med rigtig meget positivt for vores samfund. Men når borgere ikke modtager den vejledning af myndighederne, de har ret til, så bliver borgernes retssikkerhed trængt. Så handler det ikke længere om abstrakt digitalisering, men om borgere som slet og ret ikke får den service, de har krav på. Myndigheder og lovgivere skal i meget højere grad tage højde for grundlæggende retssikkerhedsprincipper, når nye digitale løsninger bliver rullet ud," siger Djøfs formand Sara Vergo.

Djøfs uafhængige jurapanel består af 62 juridiske eksperter. Deltagerne kommer bl.a. fra danske universiteter, advokatbranchen, domstolene og interesseorganisationer.

Se resultaterne af undersøgelsen ved at klikke her.