Det kan i værste fald ende med stor straf.
Lige nu læser andre
Hos Rema 1000 i Brande er det ikke kun varerne på hylderne, der er eftertragtede.
Indkøbskurvene forsvinder i stigende antal, og det har fået købmand Kristen Højlhus til at reagere.
I et opslag på Facebook beder han nu kunderne om hjælp til at få kurvene tilbage.
Med et glimt i øjet lader han en ensom kurv stille spørgsmålet, om nogen har set dens ’brødre og søstre’.
Læs også
Oplaget er både en humoristisk og venlig påmindelse om, at indkøbskurvene hører til i butikken – og at Rema 1000 gerne vil have dem hjem igen.
Bag budskabet gemmer sig en reel udfordring. På blot seks måneder har butikken indkøbt 100 nye kurve, men står i dag tilbage med blot 20.
“Vi har på ingen måde noget mod at låne vores kurve ud, enten til at køre varer ud til sin bil, eller i nogle tilfælde måske hele vejen hjem,” skriver købmanden og fortsætter:
“MEN vi vil rigtig, rigtig gerne have dem retur igen.”
Manglen på kurve skaber dagligt bøvl – både for kunder, der ikke kan finde noget at lægge varerne i, og for medarbejdere, der må løbe ekstra stærkt for at finde løsninger.
Selvom det kan lyde som et bagatelproblem, så sætter det butikken under pres, og det duer naturligvis ikke.
Købmanden afslutter opslaget med en venlig opfordring.
Hvis man har en kurv stående derhjemme – måske endda to – så må man meget gerne tage den med næste gang, man handler.
Opslaget har allerede fået lokal opmærksomhed, og nu må tiden vise, om flere af de forsvundne kurve vender tilbage.
Kan i værste fald ende med stor straf
For mange vil de sikkert føles mindre som tyveri, at man lige ‘glemmer’ at gå ind med kurven igen, efter at man har handlet, da der jo ikke er nogen købspris på en kurv.
Det er dog tyveri, og ifølge paragraf 276, kan man blive straffet med følgende:
“For tyveri straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 6 år.”
I dette tilfælde vil man dog typisk kigge på, hvad værdien af genstanden der er blevet stjålet er, og en indkøbskurv har formentlig en kostpris på mellem 50 og 100 kroner. Derfor vil det mest sandsynlige være nedenstående.
- Advarsel: I mindre alvorlige tilfælde, især hvis personen ikke har tidligere lovovertrædelser, kan politiet udstede en advarsel.
- Bøde: En almindelig straf for mindre tyverier er en bøde. Bødens størrelse kan variere, men for små tyverier er den ofte relativt lav.
- Tiltale og dom: Hvis sagen går videre, og personen findes skyldig i tyveri, kan der idømmes en bøde eller fængselsstraf, afhængig af sagens alvor og eventuelle tidligere lovovertrædelser.
Fra redaktionen kan vi naturligvis kun opfordrer til, at man hverken stjæler indkøbskurve eller andet fra butikker.