Forside Hus og have Du tror måske, dun er bedst – men denne type...

Du tror måske, dun er bedst – men denne type pude vinder på bæredygtighed

Pude fyld
Shutterstock.com

Et dansk studie afslører, hvilket pudefyld der faktisk belaster klimaet mindst.

Lige nu læser andre

De fleste vil nok tro, at puder fyldt med naturlige dun er det mest bæredygtige valg. Men en ny og omfattende livscyklusanalyse (LCA) viser, at virkeligheden er en helt anden.
Ifølge den verificerede analyse har hovedpuder med syntetisk fiberfyld et markant lavere klimaaftryk end dem med dun – både når det gælder CO₂-udledning, vandforbrug og arealanvendelse.

Bag undersøgelsen står den danske virksomhed Fossflakes, som netop har offentliggjort resultaterne. Ifølge analysen har deres syntetiske hovedpuder:

  • 33 % lavere CO₂-aftryk
  • 131 liter lavere vandforbrug
  • 90 % lavere arealforbrug

Tallene bygger på en sammenligning over to års brug og efterfølgende bortskaffelse gennem forbrænding – et realistisk billede af en hovedpudes fulde livscyklus.

“Vi havde en fornemmelse af, at vi lå godt til, men at forskellen er så tydelig, kom faktisk bag på os. Det viser, hvor vigtigt det er at tage afsæt i data – ikke antagelser – når man taler om bæredygtighed,” siger Nicolaj Løve Hansen, administrerende direktør i Fossflakes.

Bæredygtighed handler om hele rejsen

Analysen, der er udført efter internationale standarder og verificeret af uafhængige eksperter, er den første af sin slags, der ser specifikt på hovedpuders miljøpåvirkning. Resultaterne udfordrer den udbredte opfattelse af, at “naturlige materialer” automatisk er det mest miljøvenlige valg.

Læs også

Virkeligheden er nemlig mere kompleks: Den samlede belastning afhænger ikke kun af, hvor materialet kommer fra, men også af hvordan produktet fremstilles, bruges og bortskaffes.

“Der er mange grunde til at vælge dun – det kan være komfort, tradition eller præference. Men man skal ikke nødvendigvis tro, at det valg er det mest bæredygtige,” forklarer Nicolaj Løve Hansen.

Et skridt mod mere gennemsigtighed

Hos Fossflakes ser man resultaterne som et vigtigt skridt mod mere dataunderbygget bæredygtighed i tekstilindustrien. Virksomheden arbejder allerede med initiativer som Better Cotton™, OEKO-TEX-certificerede materialer og undersøger cirkulære løsninger som et retursystem for brugte puder.

“Vi ønsker at tage ansvar – både i vores egen produktion og i den branche, vi er en del af. Vi har nu et solidt, uafhængigt datagrundlag, som vi – og forhåbentlig flere med os – kan bygge videre på,” siger han.

Små ændringer med stor effekt

Der sælges hvert år hundredvis af millioner hovedpuder på verdensplan. Derfor kan selv små forbedringer i klimaaftrykket pr. pude gøre en stor forskel samlet set. Fossflakes håber, at analysen vil inspirere andre producenter til at tænke mere åbent og dokumenteret omkring bæredygtighed.

Læs også

Som Nicolaj Løve Hansen understreger: “Vi tror ikke, der er én rigtig løsning – men man skal vide, hvad man vælger.”

Ads by MGDK