"Jeg er en bedstemor, der ikke må se mine børnebørn."
Sådan lyder svaret, da forfatter Susanne V. Knudsen bliver spurgt til, hvordan hun fik ideen til sin nye roman "Sideveje, omveje & blindveje".
Det er en samtidsroman om brud mellem netop børnefamilier og bedsteforældre, hvor vi møder seks familier, der må leve med den manglende kontakt til deres børnebørn – med tabubelagte følelser til følge.
"Bedsteforældrene slås med sårbarhed og skyldfølelse over den tabte kontakt. To af personerne i bogen, Tove og Jørgen, tænker tilbage på den juleaften, da deres søn og svigerdatter forlod dem i raseri. Havde de vidst, at skænderiet om lån af en bil den juleaften blev så fatalt for deres familieliv, havde de fundet på en løsning."
Men der kan være mange årsager til, at bedsteforældre bliver nægtet kontakt med deres børnebørn. Det er også årsagen til, at det netop er flere familier, "Sideveje, omveje & blindveje" følger.
"I en anden familie presser Katrines søn hende og hendes nye mand, Peter, for penge til barnebarnet Joakims fødselsdag. Hvis de ikke betaler, får de ikke lov til at se barnebarnet. Så er der Britta og Søren, som sniger sig ind på deres søn og svigerdatters gård i håb om at se deres tre børnebørn. De lister rundt som fremmede, selv om de er den nære familie," forklarer Susanne V. Knudsen.
Dagligdagens kamp i hjemmet
De seks familier bor i en mindre provinsby, og i dagligdagen kæmper de inden for husets fire vægge med hver deres problemer med at håndtere forgæves forsøg på at få kontakt til børnebørnene.
"Så må de ud for at luften hunden, forsøge sig med paraglidning eller tage en køretur. Men altid ligger konflikten i baggrunden og ulmer. Hvorfor må vi ikke se barnebarnet? Hvad kan vi gøre for at få lov til at se barnebarnet?" forklarer Susanne V. Knudsen.
I bogen bor familierne på veje i nærheden af hinanden i en mindre provinsby – og det valg er der en særlig grund til.
"På sideveje og ad omveje hører de om, at de ikke er alene om at leve med konflikter med den voksne søn eller datter. De kommer på besøg hos hinanden og lukker mere eller mindre op for deres sorg og vrede. Der bliver drukket meget kaffe og gerne spædet op med snaps, inden de fortæller om deres brudte familie. De bor på villaveje med forfatternavne, der på snurrige måder væves ind i familiernes historier. På Henrik Ibsensvej læser Jørgen om Noras mand Helmer, som han finder er en vatpik, der minder om hans egen søn. Annelise på Tove Ditlevsensvej nynner melodien af Anne Linnet til sangen om barndommens gade," forklarer Susanne V. Knudsen.
Tingene eskalerer
En aften mødes familierne iført parykker, der skjuler pebersprayer. De bliver enige om at gå i demonstration i byen med opråb som BRUG IKKE BØRNEBØRN SOM GIDSLER og BEDSTEFORÆLDRE MOD MAGTMISBRUG.
Det lykkes dem at samle mennesker nok til en busfuld, der tager til København for at samle underskrifter til et borgerforslag for bedsteforældres ret til at se børnebørnene.
Og her kommer vi tilbage til citatet fra starten af artiklen og hele baggrunden for Susannes idé til bogen.
"Når jeg fortalte om mit og min mands problem, fik jeg gerne at vide om andre familier, der også sled med ikke at måtte se deres børnebørn. Ikke fra dem selv, men fra andre. Nogle af dem tog jeg kontakt til for at tale om fælles erfaringer og om mulige løsninger. De kendte så igen andre i denne situation. På den måde fik jeg kontakt til en bred kreds af brudte familier i Jylland, på Fyn og på Sjælland."
Bygger på ægte samtaler
Hvis du tænker, at bogen er en enkelt bedstemors måde at komme ud med nogle følelser, så kan du godt tro om igen.
Der er nemlig mange flere bedsteforældre rundt om i Danmark, der ikke får lov til at se deres børnebørn, end man lige skulle tro.
Og de samtaler, Susanne har haft med andre bedsteforældre i brudte familier, danner grundlaget for bogen.
"Den skulle bygge på samtaler, hvor jeg sad som den berømmelige flue på væggen og blot skrev løs under samtalen. Indslag fra sms, e-mail og dagbog er udlånt af flere personer og indgår på tværs af de autentiske afsendere og modtagere. Min og min mands historie er flettet ind i fortællingerne. Men på kryds og tværs af de andre familier, ligesom dele af deres historie indgår i andre familiers fortællinger. Alle personer optræder selvfølgelig under pseudonymer."
Håber på borgerhandling
Der findes ikke tal for antallet af danskere, der lever i brudte familier, men indtrykket er, at tallet er stigende.
Derfor er det vigtigt for Susanne V. Knudsen, at flere får en indsigt i, at man ikke er den eneste, der måske står i den svære situation, at man bliver nægtet kontakt til sine børnebørn.
"Jeg vil også gerne rejse en debat om, at det er et problem for børnebørnene, at de nægtes den kæmpemæssige glæde ved at være sammen med bedsteforældrene. Børnebørnene bliver straffet, men de ved det sandsynligsvis ikke. Samtidig vil jeg også fortælle, at alt ikke er den rene bedrøvelighed i historierne. Der viser sig muligheder undervejs i bogen. Der er blindveje, men der er også side- og omveje."
I sidste ende håber Susanne, at bogen kan få bedsteforældre til at tale om det tabulagte emne, det er at blive nægtet muligheden for at se sine børnebørn vokse op – og hun håber ligeledes, at den nuværende forældregeneration er klar til at gå ind i en dialog om det svære emne.
"Som i romanen ser jeg gerne, at nogle tager initiativet til et borgerforslag for bedsteforældres ret til at se børnebørnene – og at det munder ud i en opfordring til Folketinget om at tage debatten og gerne lade den munde ud i et lovforslag," slutter Sussanne V. Knudsen.
"Sideveje, omveje & blindveje" udkommer i dag, d. 26. september, og udgives af forlaget HISTORIA. Du kan købe den her (Saxo).
