Så meget fik Tiger Woods tilbudt for at spille på ny golftour

Kendte

19/11/2022

Shutterstock
Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Når man bliver bedt om at nævne en golfspiller, vil de fleste nok svare Tiger Woods. Og for nogle rimer hans navn nok på historiens bedste golfspiller. Han er derfor også en eftertragtet herre - og det har den omdiskuterede LIV Golf Tour gjort klart i det tilbud, de gav ham om at spille i deres stjernespækkede turnering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tiger Woods karriere

Siden Tiger Woods begyndte sin professionelle golfkarriere i 1996, har han opnået mere end de fleste golfspillere tør drømme om.

I flere år har han toppet verdensranglisten, og han kan tælle imponerende 82 sejre på den amerikanske golf-tour PGA Tour. Siden sin første major-sejr i 1997, har han i alt vundet 15 majorsejre - den seneste i 2019 som 44-årig.

Med sin imponerede stime op gennem 00'erne har Tiger Woods været et forbillede for mange golfspillere - og er det stadig den dag i dag. Derfor måtte han også være en eftertragtet vare for den nyopstartede LIV Golf Tour.

En omdiskuteret turnering

LIV Golf er et nyt koncept og en direkte konkurrence til den amerikanske PGA Tour og den europæiske DP World Tour. Formålet med LIV Golf var at skabe en turnering med de allerbedste golfspillere, der skulle kæmpe med og mod hinanden i et nyt format.

Turneringen er dog meget omdiskuteret, blandt andet på grund af at den er støttet af den saudiarabiske regering, som er blevet undersøgt for menneskerettighedskrænkelser.

Dog er der stadig mange store stjerner og legender, der har sagt ja til at deltage, såsom Phil Mickelson, Sergio Garcia, Bryson DeChambeau og Lee Westwood.

Dét fik han tilbudt

For at spille i LIV Golfs turnering fik Tiger Woods tilbudt en golfkontrakt på 700-800 millioner dollars - det svarer til ca. 5,5 milliarder danske kroner. Han er dermed den spiller, der har fået tilbudt flest penge for at deltage i LIV Golf - men det kunne stadig ikke komme på tale for Tiger Woods.

Tiger afviste tilbuddet

Med en stor karriere bag sig er penge ikke det, der betyder allermest for Tiger Woods. Han afviste derfor kontrakten blankt, da han hellere ville støtte den turnering, som har støttet ham i hele hans karriere - PGA Touren. Samtidig har han sendt en stikpille til de spillere, der har takket ja:

"De spillere, der har valgt at gå til LIV og spille der, er jeg uenig i. Jeg tror, ​​at det, de har gjort, er, at de har vendt ryggen til, hvad der har givet dem mulighed for at komme til denne position," fortæller Tiger Woods til en journalist.