Brugte 60.000 kroner på at få katten undersøgt - dyrlægens diagnose var absurd

Kæledyr

26/01/2023

Foto: Screenshot, @alitlebitabbie/TikTok
Foto: Screenshot, @alitlebitabbie/TikTok

Skrevet af J. Bøgen

Hvordan ville du have det med, at din kat fik den diagnose, når du havde brugt en formue på at få den tjekket?

En kvinde har brugt en h****des masse penge på sin kat, efter hun var bekymret for, at dens mærkelige opførsel skyldtes noget alvorligt eller farligt.

Sidste år adopterede 23-årige Abigail Laker, der studerer musik, den særdeles pjuskede kat, Moose, fordi hun blev forelsket i kattens ejendommelige personlighed.

Men da hun tog Moose med til dyrlægen, bemærkede dyrlægen noget underligt ved kattens vejrtrækning.

Abigail havde egentlig taget Moose med til dyrlægen for at få hende steriliseret, men det var i stedet vejrtrækningen, dyrlægen bed mærke i.

Katten trak nemlig vejret unaturligt hurtigt, så dyrlægen spurgte, om Moose plejede at gøre sådan - det kunne nemlig være tegn på, at der var noget alvorligt galt.

Tre gange så hurtigt

Til LadBible.com fortæller Abigail Laker, at dyrlægen tilbød at undersøge Moose, men at de ikke ville lægge katten i narkose, hvis der nu var noget galt.

Abigail fortæller videre, at hun altid har haft hunde, og derfor er hun vant til, at kæledyr trækker vejret hurtigt. Derfor troede hun, at det var normalt, da hun også har haft kat før, selvom Moose er den første, hun har haft, siden hun flyttede hjemmefra.

Efter besøget hos dyrlægen begyndte hun dog, at lægge mærke til, at der virkelig var noget besynderligt ved Moose's vejrtrækning. Ifølge VCA Animal Hospitals trækker en kat normalt vejret mellem 15 og 30 gange i minutter.

Men Moose var altså oppe på at lave op til 80 vejrtrækninger i minutter.

Faktisk hastede Abigail afsted til dyrlægen, da Moose nåede op på 100 vejrtrækninger i minutter, og over en periode på flere måneder endte dyrlægeregningerne med at løbe op i 7000 pund - det svarer til cirka 60.000 kroner.

Og diagnosen er ...

Endelig kom en specialistdyrlæge med diagnosen! Det, der er galt med Moose, er ... at hun er lidt underlig.

Ja, du læste rigtigt. Måneder med undersøgelser og 60.000 kroner, og så lyder diagnosen altså, at der intet er galt med katten ud over, at hun er en smule mærkelig.

Dyrlægen forklarede videre, at de havde foretaget alle de prøver og tests, de overhovedet kunne komme i tanker om, men Moose's hastige vejrtrækning har altså intet at gøre med hverken lunger eller hjerte.

Så katten har altså bare besluttet sig for at være en kat, der trækker vejret hurtigt.

Abigail tager dog hele historien med ophøjet ro, og hun kan faktisk godt se, hvorfor lige netop Moose kunne finde på sådan noget. For som Abigail siger:

"Det er typisk for hende (Moose, red.) at være så dramatisk ... hun har alligevel en skør personlighed, og jeg tror, det er en del af det.