Der kan nemlig sagtens være en god grund til at blive i sofaen.
Måske er grunden, at du har en høj intelligens, hvis du tilbringer meget tid med at slappe af i sofaen.
Sådan lyder den lidt grove opsummering af en undersøgelse foretaget i USA, hvor forskere har fundet en sammenhæng mellem at have en høj IQ og være tilfreds med afslappende dage.
Dovne mennesker keder sig mindre end aktive mennesker, hvilket giver dem masser af tid til at fundere over tingene her i livet.
Aktive mennesker føler et behov for at stimulere deres sind ved at foretage sig fysiske handlinger for enten at undslippe deres egne tanker eller fordi de keder sig hurtigt.
Dette er hovedbudskabet fra forskerne fra Florida Gulf Coast University, hvor man give de studerende en række påstande i forbindelse med en spørgeundersøgelse.
De studerende skulle blandt andet vurdere i hvor høj grad, de var enige i udsagn som 'jeg nyder opgaver, hvor det gælder om at komme med nye løsningsforslag til problemer.'
Bagefter udvalgte Todd McElroy fra Florida Gulf Coast University 30 'tænkere' og 30 'ikke-tænkere' i bunken af besvarelser på de forskellige påstande.
I de efterfølgende syv dage gik de 60 deltagere så rundt med et lille måleinstrument om deres håndled.
Den lille maskine sørgede for at måle deltagernes aktivitetsniveau i løbet af ugen, og resultatet viste, at 'tænkere' var langt mindre fysisk aktive end 'ikke-tænkerne'.
Undersøgelsens resultat, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Health Psychology, anses for at være af «stor betydning», da det er foretaget med «solide data», skriver britiske The Independent.
De amerikanske forskere påpeger, at det dog kan have negative konsekvenser for vores sundhed, hvis vi sidder for meget stille i løbet af dagen.
Todd McElroy forslår i undersøgelsen, at de mindre aktive mennesker bør sigte mod at hæve deres samlede aktivitetsniveau – uanset hvor dygtige de er...