Tre nye ministre - Hvem er de?

Generelle nyheder

02/05/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Dagens regeringsrokade byder på nye ansigter i tre ministerier. Se hvem, der bliver minister for hvad, og hvem de egentlig er.

Søndag aften blev dansk politik ramt af et mindre jordskælv.

Justitsminister, Nick Hækkerup, skrev nemlig på Facebook, at han er blevet direktør i Bryggeriforeningen, og derfor stopper han som minister - ja faktisk trækker han sig helt fra politik.

Hækkerups farvel betyder, at der har været gang i ministerkarrusellen på Christiansborg, og her til formiddag har Mette Frederiksen præsenteret sin nye regering.

Det er blevet til tre ændringer på ministerposterne, blandt andet med et helt ubeskrevet blad på ministerposten i Indenrigs- og boligministeriet.

Vi gør dig klogere på, hvem der er blevet ny justitsminster, ny udlændinge- og integrationsminister samt ny indenrigs- og boligminister.

Mattias Tesfaye, ny justitsminister

  • Født 31. marts, 1981, i Aarhus

  • Gift og har to børn

  • Uddannet murersvend i 2001

  • Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden juni 2015

  • Udlændinge- og integrationsminister, 27. juni 2019 - 2. maj 2022

Kaare Dybvad Bek, ny udlændinge- og integrationsminister

  • Født 5. august, 1984, i Holbæk

  • Gift og har to børn

  • Cand.scient. i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet, 2012

  • Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden juni 2015

  • Boligminister, 27. juni 2019 - 21. januar 2021

  • Indenrigs- og boligminister, 21. januar 2021 - 2. maj 2022

Christian Rabjerg Madsen, ny indenrigs- og boligminister

  • Født 24. marts, 1986, i Silkeborg

  • Gift og har to børn

  • Cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, 2012

  • Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden juni 2015

  • Næstformand for Miljø- og Fødevareudvalget, 2002-2005

  • Formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, 2019-2022

  • Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2020-2022

  • Politisk ordfører, 2022

  • Næstformand for Granskningsudvalget, 2022

  • Næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, 2022

Kilde: ft.dk