Jævndøgn søndag
På søndag er det jævndøgn. Jævndøgn er en betegnelse for de to gange om året. hvor solen står præcis over Ækvator. Det betyder at nat og dag astronomisk set er lige lange overalt på jorden. For astronomer betyder det også, at det er her foråret for alvor begynder.
Det understreger meteorologerne også, for de kan fortælle at vejret følger med.
Op til 12 grader
Der ligger et højtryk over Danmark som vil give tørvejr og varierede mænger af sol. Der vil dog stadig være nætter med frost og risiko for tåge.
Lørdag bliver der først på dagen risiko for tåge, men op ad dagen vil solen bryde igennem og vi vil få temperaturer på mellem 8 og 12 grader – dog lidt køligere ved kysten. Natten til søndag bliver det tørt med mest klart vejr og temperaturer ned til to graders frost.
Søndag bliver det tørt og solrigt først på dagen dog med risiko for tåge eller rimtåge. Dagen bliver en smule koldere en lørdag med temperaturer på op mellem 5 og 10 grader. Der vil være en svag til frisk vind i løbet af dagen og om natten vil temperaturen ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme.