Kvinder udfører stadig det meste af husarbejdet

Generelle nyheder

08/03/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Kvinder tager stadig den største del af arbejdsbyrden i hjemmet. Det viser tal fra Samboer.app.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Samboer.app giver mulighed for, at alle i et hjem kan logge, hvad de laver af husarbejde i løbet af en dag. Herefter udpeges en vinder hver dag, uge ​​og måned. Appen har over 140.000 registrerede brugere, og tal fra appens første to måneder danner grundlag for den statistik, som deles her i artiklen.

Ifølge tallene udfører kvinder 58 % af husarbejdet, mens mænd tager sig af 42 %.

Mænd hugger træ, kvinder vander planter

Tal fra appen viser også, hvilke opgaver der primært udføres af henholdsvis kvinder og af mænd.

Hvis vi ser bort fra amning, som naturligt nok mest udføres af kvinder, er det vanding af planter og træhugning, der er mest kønsbestemt.

Vil bidrage til ligestilling

"Et af hovedmålene med appen er at bidrage til en mere retfærdig fordeling af arbejdet i hjemmet," siger grundlæggeren af appen, Robin Havre. "Desværre viser tallene, at der er et stykke vej endnu."

Sammen med resten af ​​teamet bag appen, arbejder han nu på flere løsninger, der skal bidrage til øget lighed i arbejdsbyrden i hjemmet.

"Vi vil gerne gøre det nemt og sjovt at fordele opgaverne i hjemmet retfærdigt."

De tre ting, som kvinder primært bidrager til ud over amning er vande planter, bage brød og lægge tøj sammen.

De tre ting, som mænd primært bidrager til er hugge træ, vaske bil og skrabe sne.