DMI: Marts kan blive rekordmåned

Generelle nyheder

14/03/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Vi er efterhånden blevet vænnet til at se vejrrekorder flere gange om året, og marts kan også gå hen og blive en måned, som vil placere sig i rekordbøgerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I marts måned er der endnu ikke faldet en dråbe regn, og det er meget usædvanligt. Derfor kan marts måned måske indskrive sig i rekordbøgerne som en af de tørreste marts måneder nogensinde.

Idet vi skal helt tilbage til den 26. februar for at finde et par dråber fra oven, så er det øverste jordlag blevet godt tørt.

Indtil videre er den tørreste marts, der nogensinde er registreret af DMI, i 1918 og 1969. Begge år faldt der kun syv millimeter vand i løbet af måneden. Der er langt op til den vådeste marts, som fandt sted i 2019. Her faldt der hele 106 millimeter vand.

I den kommende uge er der risiko for en lille smule regn, men det bliver ifølge DMI ikke til mange millimeter. Mandag aften og natten til tirsdag kan der falde et par dråber, og igen torsdag er der risiko for lidt drypregn.

Omvendt vil mandagen blive solrig og tør. Og med temperaturer helt op til 11 graders varme.

Når vi igen rammer weekenden, så er vejret stabiliseret, og vi kigger ind i en periode med sol og tørvejr. Af den grund er der en mulighed for, at marts skriver sig ind i bøgerne som den tørreste marts måned nogensinde.