DMI: Flot påskevejr i vente

Generelle nyheder

15/04/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Selvom det kolde vejr ikke er forbi om natten, så kan solen godt tage over om dagen og varme Danmark op til fornuftige temperaturer. Det mener DMI i hvert fald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Har du planer om påskefrokoster i weekenden, så kan du godt tage udendørstøjet med, for vejret kan blive ganske flot.

Efter en måske lidt kedelig fredag, så vil vejret klare op. Særligt i den nordlige del af Danmark, der vil få en del sol. Det meste af Danmark vil dog få kig til solen i større eller mindre grad.

Lørdag, påskedag og anden påskedag bliver det tørt og helt op til 13 grader. Hvis solen er fremme vil temperaturerne føles varmere.

Særligt søndag kan der lokalt blive op til 15 grader, det vil primært være inde i landet. Ved kystområderne vil temperaturerne være lavere.

Nætterne er dog stadig kolde, og vi kan stadig risikere lokal nattefrost. Så vinterdynen skal endnu ikke byttes ud med den tynde af slagsen.

Vinden vil være svag til jævn fra skiftende retninger.