Danskerne mister flere milliarder

Generelle nyheder

05/04/2022

Skrevet af Redaktionen

Det står slemt til med inflationen. Så slemt at danskerne mister flere milliarder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inflationen er lige nu højere end den har været i mange år.

Næsten alle varer er steget i pris, hvilket altså presser den danske privatøkonomi.

Lige nu er inflationen så høj, så man ikke har set lignende siden slutningen af 80’erne.

Og selvom man måske kan få lyst til ikke at bruge penge grundet stigningerne, så er det næsten ligeså dyrt at have dem stående i banken. 

“Det er superærgerligt, men det er sådan, det er,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank til B.T.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne samlet set har hele 1.042 milliarder kroner stående på deres bankkonti.

Med en inflation på hele 4,8 % i februar sammenlignet med februar måned sidste år betyder det, at danskerne det seneste år har vinket farvel til intet mindre end 50 milliarder kroner i købekraft. Penge, som bare er forsvundet til renter.

Så hvis man havde 100.000 kroner sidste år, så vil man i dag have 95.200 kroner, da 4,8 % jo så er forsvundet.

Står man og skal bruge pengene i nærmeste fremtid, så er der desværre ikke det store at gøre ved det, andet end at se pengene forsvinde. 

“Der er desværre ikke nogen god løsning. Man bør have en længere tidshorisont på to-tre år, hvis pengene skal investeres, for det er forbundet med en risiko at investere. Man skal tage stilling til sin opsparing. Skal den bruges? Eller vil man investere den i aktier eller sætte den ind på en pensionsopsparing? Det vigtigste er, at man ikke bare lader stå til,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.