Sebastian Juul
Det skal du vide, hvis du spiser torskerogn
Her er teksten omskrevet, tæt på originalens formulering, tone og længde:
Torskerogn har gennem årtier været en fast del af mange danske frokostborde og madpakker.
Det populære fiskepålæg er blandt andet en kilde til protein og omega-3-fedtsyrer og kan stadig indgå i en varieret kost.
Men en ny test fra Forbrugerrådet Tænk giver nu grund til at være ekstra opmærksom, næste gang dåsen åbnes.
Forbrugerrådet har testet ni populære produkter med torske- og fiskerogn. Alle ni indeholdt PFAS.
Fundet i samtlige produkter
Mængden af PFAS var nogenlunde den samme i størstedelen af produkterne, men ét skilte sig tydeligt ud.
Her blev der målt omkring 2,5 mikrogram PFAS per kilogram, hvilket ifølge Forbrugerrådet Tænk er mere end dobbelt så meget som i de fleste af de øvrige testede produkter.
Der er på nuværende tidspunkt ingen grænseværdi for PFAS i torskerogn.
PFAS dækker over en stor gruppe kemiske stoffer, der nedbrydes meget langsomt og derfor kan ophobe sig i både miljøet, dyr og mennesker.
Fundene skyldes dog ikke nødvendigvis producenterne. PFAS er blevet så udbredt i miljøet, at stofferne blandt andet kan ende i fisk og deres rogn.
“Det betyder ikke, at du skal undgå torskerogn. Men testen viser, at der er gode grunde til at være mere kritisk over for produkternes indhold og mærkning,” lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugerrådet arbejder samtidig for et totalforbud mod brugen af PFAS.
PFAS er ikke det eneste, der vækker opsigt
Testen afslørede også andre uønskede stoffer. I ét produkt blev der fundet BPA, mens et andet indeholdt bly.
Samtidig viser undersøgelsen store forskelle i, hvad der reelt gemmer sig i dåserne. Indholdet af rogn varierede fra 36 til 70 procent.
Fem af de ni produkter oplyste desuden ikke, hvilken fiskeart rognen kom fra.
Ifølge Forbrugerrådet skal der være torsk i produkter, der markedsføres som torskerogn, mens eksempelvis frokostrogn og luksusrogn ikke nødvendigvis indeholder rogn fra torsk.
Fødevarestyrelsen har modtaget testresultaterne og oplyser, at Danmark gentagne gange har ønsket EU-grænseværdier for PFAS i fiskerogn.
DTU undersøger samtidig behovet for særlige kostråd.
