Smider molotovcocktails og brosten ind i lejlighed

112

17/12/2022

Kilde: Shutterstock
Kilde: Shutterstock

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Voldsomt angreb i stille by.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hadsten, byen der ellers huser noget så fredeligt som Den Jyske Håndværkerskole, vågnede tirsdag morgen op til masser af røg og en voldsom historie, der havde udspillet sig hen over natten.

Natten til tirsdag blev Politi og brandvæsen i Hadsten nemlig kaldt ud til en usædvanlig ildspåsættelse. Et antal ukendte gerningsmænd bleve set ca. kl. 04:00 om natten, i gang med at smide brosten og molotovcocktails igennem et lejlighedsvindue i et lejlighedskomplekts på Hadbjergvej.

Vidner beretter om maskerede mænd, der havde stået på gaden og gentagende gange forsøgt at ramme vinduerne i en bestemt lejlighed med molotovcocktails. Flere brosten og mindst en af de farlige brandbomber nåedeind igennem vinduet og fik antændt en mindre brand i lejligheden, hvor mindst en person var til stede.

Østjyllands Politi mener, at angrebet har være fokuseret på personen i lejligheden, og at det som sådan ikke er lejlighedskomplekset, der har været målet.

Politiet ønsker i midlertid ikke at udtale sig omkring et eventuelt motiv for ildspåsættelsen, ej heller at dele flere oplysninger om personen,der har været målet for angrebet. 

Der har været flere vidner til situationen.

Et vidne beskriver ifølge Østjyllands Politi, at to maskerede mænd stod på det forestående fortov, og vidnet kunne desuden berette om, hvordan den ene kastede flere molotovcocktails imod offerets vindue, imens den anden stod og så på.

Et andet vidne beretter om en tredje maskeret mand, der er set løbende væk fra gerningsstedet. 

kl 04:09 modtog Østjyllands Politi anmeldelsen, og undersøgte sagen. 

“Vi har været derude i forbindelse med anmeldelsen og sikret spor af rester fra de her molotovcocktails," fortæller Emil Sørensen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, der ikke mener, der er grund til utryghed for borgerne i og omkring adressen, hvor hændelsen fandt sted.