Se tallene: Så mange juleindbrud er der blevet anmeldt i din region

112

09/01/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at danskerne holder fast i de gode vaner, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Antallet af jule-indbrud tog for alvor et dyk i corona-årene, og tendensen ser heldigvis ud til at fortsætte.

I 2024 blev der på landsplan anmeldt 667 indbrud i juledagene mod 1.343 indbrud i 2019 svarende til et fald på 50 procent.  

"Antallet af juleindbrud er på et historisk lavt niveau. Meget tyder på, at danskerne tager de gode råd til sig om at nabohjælpe i ferien og snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i de mange huse, der har stået tomme i juleferien. Nu er det vigtigt at holde fast i de gode vaner resten af året, for der er stadig for mange indbrud på årsbasis," siger Julie Kofoed fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Lokale ildsjæle aktiverer Nabohjælpen

Nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud, og årvågne borgere er dermed i høj grad en del af forklaringen på den positive udvikling. Borgerne kan skubbe udviklingen i den rigtige retning, hvis de samarbejder om at holde tyven væk.  

Den lokale indbrudsforebyggelse har fået et boost det seneste år med en ny ordning, hvor cirka 1.000 frivillige, såkaldte Nabovenner, engagerer Nabohjælpere i hele landet til at gøre en ekstra indsats.  

"Nabovennerne er ildsjæle, som løfter nabohjælpen der, hvor de bor. Vi er overbeviste om, at Nabovenner spiller en afgørende rolle i forhold til at få nabohjælpen aktiveret; rundt om i hele Danmark og særligt i de indbrudsplagede områder," siger kommunikationskonsulent Julie Kofoed fra Nabohjælp. 

Tre tips til Nabohjælp i hverdagen

  1. Hent Nabohjælps app på App Store eller Google Play

  2. Aktivér hele nabolaget på Nabohjælps app, hvis du har haft indbrud eller indbrudsforsøg - eller hvis du ser noget mistænkeligt.

  3. Hils på alle, du møder i nabolaget.

Fakta om juleindbrud

I 2024 blev der anmeldt 667 indbrud i juledagene fra den 19. december til 1. januar. Året før blev der anmeldt 671 indbrud i samme periode. Til sammenligning blev der for fem år siden anmeldt 1.343 juleindbrud.

Juleaften var den dag i 2024, hvor der blev begået flest indbrud i perioden 19. december - 1. januar.

Antallet af juleindbrud i 2024 kan ende på et lidt højere tal, for nogle danskere kan stadig være på ferie, således at de ikke har opdaget evt. indbrud og fået det anmeldt.

Juleindbrud fordelt på politikredse

Så mange indbrud blev der begået i perioden 19. december 2024 – 1. januar 2025 i de enkelte politikredse (sammenligning mellem 2022, 2023 og 2024):

Tabel: Det Kriminalpræventiive Råd

*Bemærk, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal samtidig bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.