Francesca Emmott fra Colne, Lancashire, var lige kommet hjem fra en to ugers ferie på Cypern med sine børn og forældre den 17. august, men på grund af uforudsete økonomiske udfordringer, måtte hun gå direkte til sin lokale fødevarebank for at kunne sørge for mad til sig selv og sin familie.
Så da hun indså, at hendes datter havde bestilt en Margherita-pizza til sig selv og sin 3-årige bror, og at de ikke kunne betale, vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre.
Francesca forklarede: "Jeg hørte nogen banke på døren, og da jeg åbnede den, sagde jeg 'Jeg har ikke bestilt en pizza'. De sagde, 'Det har du, det er helt sikkert til dig', og min datter stod bag mig. Jeg kiggede på hende, og hun græd. Hun sagde 'Mor, jeg har bestilt den, undskyld'. Normalt bestiller vi mad, når vi er kommet hjem fra en ferie, men jeg havde ikke fortalt Ella, at vi havde det svært i øjeblikket."
"Jeg ville ikke lade min økonomiske situation gå ud over børnene. Normalt ville jeg bare have betalt for pizzaen og bedt hende om ikke at gøre det igen, men det kunne jeg ikke engang gøre, jeg var så fattig. Jeg græd bare foran pizzabudet, og med tårer ned ad kinderne sagde jeg 'Jeg er så ked af det'. Så fattige var vi."
Ringede til chefen
Mens hun tiggede og bad om at lov til at sende pizzaen tilbage, lykkedes det pizzabudet at ringe til pizzeriaets ejer og forklare situationen, og at Francesca ville skrabe pengene sammen inden næste dag, mens hun græd og lovede, at hun ikke ville snyde dem.
Han sagde til hende, at hun ikke skulle bekymre sig og efterlod pizzaen hos hende.
"Jeg græd uhjælpeligt. Jeg sagde 'Jeg vil ikke snyde dig' og lovede, at jeg ville give dem så mange penge som muligt i morgen. Pizzabudet gav mig et kram og sagde 'Det skal du ikke bekymre dig over, jeg har også selv problemer' og gik derefter," forklarer den desperate mor.
Men et par dage efter, tog hele sagen en chokerende - og vidunderlig - drejning.
Sedlen i vinduet.
Den 32-årige mors postkasse var i stykker, da alt dette udspillede sig, men et par dage senere havde hun ladet vinduet stå åbent ind til stuen. Pludselig lagde hun mærke til, at der lå noget, som hun i hvert fald ikke selv havde lagt der.
"Jeg så en seddel på vindueskarmen, og der stod: 'Til mor og familie'. Jeg åbnede den, og jeg græd bare. Min datter græd også. Jeg kunne simpelthen ikke tro det. Det var så venligt."
Inde i den sammenfoldede seddel lå der nemlig hele 40 britiske pund (ca. 350 kroner), og på den håndskrevne seddel stod der: "Her er lidt til dig og din familie. Det er ikke meget, men det kommer fra hjertet. Håber, din datter nød pizzaen."
"Det er vanvittigt," siger den lykkelige mor."Ingen har nogensinde gjort sådan noget for mig før. Jeg tror endda, han har betalt for pizzaen, for pizzeriaet har ikke bedt om betaling. Jeg tror, han er gået ind og sagt, at de ikke skulle kræve penge for pizzaen."
Francesca, der studerer psykologi på Open University, har opsporet det anonyme pizzabud, og hun mødtes med ham for at udtrykke sin taknemmelighed.
Kilde: Mirror