Nicolai Pedersen
Der arbejdes på en løsning.
I mange danske hjem er brød en fast del af hverdagen.
Brød ryger i madpakken, på morgenbordet og ofte i brødristeren.
Når mad bliver varmet hårdt op, kan der ske mere, end man lige tænker over.
Det gælder også helt almindelige fødevarer, som mange spiser hver dag.
Derfor følger forskere nøje med i, hvordan mad kan gøres mere sikker.
Ny type hvede
Forskere fra Rothamsted Research i England har udviklet genredigeret hvede, som kan give toastbrød med lavere indhold af akrylamid.
Stoffet akrylamid opstår typisk, når fødevarer udsættes for høj varme under tilberedning. Stoffet er af forskere klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende.
Ifølge forskerne handler forsøget om aminosyren fri asparagin, som findes i hvede. Når kornet bliver varmet op, kan stoffet omdannes til akrylamid.
Forskerne har brugt Crispr-teknologi til præcist at justere udvalgte gener i hvedeplanten. Resultatet fra to års forsøg peger på, at indholdet af fri asparagin kan sænkes, uden at det går ud over mængden af høstet korn.
Kan få betydning
Produkter som brød og kiks bagt på den nye hvede udviklede langt mindre af det skadelige stof akrylamid. I nogle ristede brødprøver var niveauet så lavt, at det ikke kunne måles.
Forskerne sammenlignede også med en mere traditionel metode, hvor hvedens arvemateriale ændres tilfældigt ved hjælp af kemiske stoffer.
Den traditionelle tilgang reducerede godt nok asparaginindholdet, men kostede samtidig en mærkbar del af udbyttet. Crispr metoden ramte mere præcist og gav op til 93 procent reduktion i den mest ændrede hvedelinje.
“Dette arbejde demonstrerer styrken ved Crispr-teknologi til at skabe præcise og gavnlige ændringer i afgrøders genetik. Med støttende lovgivningsmæssige rammer kan vi frigøre betydelige fordele for landbrug og fødevaresystemer,” siger Dr. Navneet Kaur fra Rothamsted Research.
Udviklingen kan også få politisk betydning. Storbritannien har efter Brexit fået mere plads til genredigering, mens EU har strammere regler.
Samtidig arbejder EU med grænser for akrylamid i fødevarer. Det kan også ramme varer, der sendes ind i EU, blandt andet fra Storbritannien.
