Sussi bekræfter: Leo er død

Kendte

18/02/2023

Foto: Wiki Commons, Tomasz Sienicki
Foto: Wiki Commons, Tomasz Sienicki

Skrevet af Redaktionen

Leo Nielsen er afgået ved døden. Det er blevet bekræftet af hans partner gennem mere end 50 år, Sussi Nielsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Leo Nielsen, der er kendt som den ene del af Sussi & Leo, er gået bort. Han er sovet stille ind på Hjørring Sygehus. Han blev 67 år.

Det bekræfter Sussi, som Leo har været forretningspartner og privat levet sammen med gennem mere end 50 år over for Ekstra Bladet.

"Leo er død. Jeg tror, det skete omkring klokken 3 i nat, men jeg er ikke sikker, fordi jeg lå og sov. Men det skete cirka klokken 3, fortæller Sussi til Ekstra Bladet.

Derudover sætter hun også nogle ord på, hvordan hun selv har det, efter at have mistet en mand, der har været en fast del af hendes liv i så mange år.

Sussi har slået fast, at hun har det godt, da hun er glad for, at Leo endelig har fået fred.

"Jeg har det faktisk godt. Leo lå jo bare der, og det var jo ikke godt. Så jeg er glad for, at han har fået fred," fortæller hun også.

Lørdag den 11. februar blev Leo indlagt, og siden har det ikke været muligt at komme i kontakt med ham. Det fortalte Sussi tidligere på ugen til flere danske medier.

Leos komplikationer startede allerede, da han var uheldig og faldt ned af en stige i den autocamper, som han og Sussi har brugt til at køre rundt i hele Danmark.

Han brækkede sin hofte og blev senere ramt af komplikationer, der gjorde, at han måtte opereres igen. Desuden fik han problemer med sin ene nyre og stafylokokker i det ene ben samt mistede synet på det ene øje.

I december sidste år blev han ramt af tarmslyng, og måtte indlægges i to måneder. I slutningen af januar kom hen hjem med en vægt på kun 46 kg.

Efter få uger hjemme blev han igen indlagt, men denne gang var der ikke mere håb tilbage. Hans nyrer svigtede, og hans lever satte langsomt ud - og nu har han endelig fået fred.