Stor bekymring for Britney Spears: 'Jeg frygter, hun er ved at dø'

Kendte

11/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Der har været meget tumult om den amerikanske sangerinde det sidste år. Og det stopper ikke foreløbig med nøgenbilleder på internettet, offentlige udskejelser og bizarre optrædener på sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke kun hendes fans, der er bekymrede. Det samme er også både venner og familie, så meget endda at de planlagde en såkaldt intervention.

Hvor dårlig har Britney Spears det egentlig? Det er svært at finde ud af. Særligt når man ser den meget aparte optræden, som hun stiller op med til offentlige events og på sociale medier. Den tidligere popstjernes venner og familie er i hvert fald alvorligt bekymret for den 41-årige sanger.

Ifølge en rapport fra det amerikanske magasin TMZ, kæmper sangerinden med både narkotikaproblemer og sit mentale helbred.

En person, der kender Britney Spears rigtig godt, har fortalt magasinet, at den fallerede stjerne tager medicin, der "booster hende" og får hende til at opføre sig bizart.

Hendes venner og familie er meget bekymrede over hendes uberegnelige adfærd: "Jeg er bange for, at hun skal dø," udtalte en person, der er tæt på hende.

For at få Britnet til at forstå, at hun måske ikke er så rask, som hun selv tror, planlagde hendes venner og familie en intervention. Britneys manager lejede angiveligt et hus tæt på Los Angeles i to måneder i samråd med Britneys mand, Sam Asghari, og et hold læger.

Musikeren skulle have været bragt til huset den 7. februar, men det gik ikke efter planen.

Ifølge TMZ fik Britney kort forinden nys om projektet, hvorefter alt blev aflyst.

Den 41-årige sangerinde har dog have sagt ja til at søge læge, og har allerede haft et første møde med lægen.