Skræmmende billeder af Matthew Perry: 'Venner'-stjernen er ukendelig

Kendte

11/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Allerede i oktober afslørede den tidligere 'Venner'-skuespiller, Matthew Perry (53), at han næsten døde i en alder af 49 år. Det skete efter flere år med alkohol- og narkotikaproblemer. Med de nye fotos af stjernen, burde fans måske blive bekymrede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 53-årige skuespiller blev set og fotograferet uden for sit hjem tæt på Los Angeles onsdag. Han så pjusket og ubarberet ud, og helt generelt bar han på et meget dystert udseende.

På billederne, som er blevet bragt af Daily Mail, steg Hollywood-stjernen ud af en bil foran sit hjem i Hidden Hills. Her ventede han tilsyneladende på en møbellevering.

Mens han ventede bar han en casual gråblå sweater, og samtidig så han både slidt og udmattet ud.

Matthew Perry udgav sine erindringer 'Friends, Lovers and the Big Terrible Thing', og efterfølgende var han på en stor bogturné i slutningen af sidste år. Siden har han næsten ikke optrådt offentligt.

I sin selvbiografi fortalte skuespilleren uden omsvøb om sin fortid som misbruger.

Han var allerede afhængig af alkohol under optagelserne til hitserien 'Venner', hvor han spillede rollen som den altid muntre og sjove Chandler Bing.

For omkring fem år siden undgik Matthew Perry med nød og næppe døden, da hans tyktarm brast på grund af en overdosis af smertestillende medicin. 

Det ende med, at den dengang 49-årige lå i koma i to uger og tilbragte flere måneder på hospitalet.

Efter dette ekstreme lavpunkt lykkedes det ham at få sin afhængighed under kontrol. "Det var først, da jeg var sikker på, at jeg ikke ville gå tilbage til den mørke side, at jeg ville dele det," fortalte Perry til magasinet People i forbindelse med udgivelsen af hans erindringer.