Hudlæger advarer: Du kan dø af at trykke bumser på dette sted

Generelle nyheder

18/4/22 | 21:03

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Det er ikke altid helt ufarligt, hvis du forsøger at klemme dine bumser væk. Nogle steder skal man rent faktisk være varsom.

Du har sikkert hørt det før. For meget længe har der været tale om, at man ikke skal presse eller trykke på sine bumser skal for at komme urenhederne til livs. Man risikerer nemlig at få grimme ar eller at udskyde helingen. Der er desværre også langt værre konsekvenser. 

Der er tilsyneladende en endnu vigtigere grund til at holde fingrene fra de irriterende og gule bumser, selvom de kan være både grimme og gøre ondt. Flere hudlæger advarer nemlig imod, at folk trykker bumser i et bestemt område i ansigtet, da det kan resultere i en dødelig udgang. Det oplyser BBC Radio.

Det farlige område kan bedst illustreres som en trekant, hvis spidse punkt går fra mellem øjenbrynene og ned over næsen og slutter ved overlæben. Selvom det er meget sjældent, at en pilfingertyper dør af at trykke bumser i ‘trekantområdet’, så er risikoen der ikke desto mindre.

Den britiske hudlæge, Vishal Madan, fra Salford nær Manchester er en af dem, der advarer mod bumseklemmeriet.

"Der er en teoretisk chance, men det er yderst sjældent, det sker," sagde .Vishal Madan i radioprogrammet '5 live Breakfast' på BBC.

Han forklarer, at balladen opstår, hvis der går infektion i en bums i det specifikke område, fordi blodkarrerne her er en direkte linje til din hjerne. Det betyder, at infektioner, der udvikler sig i bumserne kan bevæge sig op til hjernen, hvilket kan føre til synstab, permanent lammelse eller døden.

Og til alle dem, der ikke kan lade være med at pille og trykke, når bumserne dukker op, så er det menneskets natur at ville presse bumser, ifølge Vishal Madan, der påpeger, at den største risiko ved at trykke bumser er arrene.