Vanvittigt PETA-forslag til alle kvinder: Spred ikke benene for kødædende mænd

Udland

22/09/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

PETA er kendte for at overskride manges grænser i deres kamp mod klimasyndere. Deres sidste nye "sex-strejke"-forslag har forårsaget hovedrysten flere steder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har fået en frikadelle i aftes, så vær helt sikker på, at din kæreste eller kone ikke bakker op om PETAs nye 'sex-strejke'-forslag.

Daniel Cox, der er kampagneleder for PETA i Tyskland, har nemlig foreslået, at kvinder skal nægte at have sex med mænd, der spiser kød. Det siger han i et interview med den tyske avis, Bild.

Om argumentet for, at kvinderne skal samle benene, når kødspisende mænd nærmer sig, siger Cox:

"Mænd er meget værre for miljøet end kvinder, fordi de spiser for meget kød."

Daniel Cox henviser i den forbindelse til en undersøgelse, der har konkluderet, at mænd bidrager 41 procent mere til klimaforandringerne end kvinder gør.

Af den grund opfordrede Cox alle kvinder til at kæmpe mod "provinsfædre, der bruger grilltang og svitser 5-kroners pølser." Ifølge Cox burde deres partnere burde "gå i sexstrejke - for at redde verden!"

Det er ikke første gang, at PETA chokerer med deres kampagner i Tyskland.

For nylig vakte PETA opsigt med en meget tvivlsom aktion. Her stegte de en baby-dukke på en grill, noget som skabte et ramaskrig over hele landet. PETA ville skabe opmærksomhed omkring, at hver eneste barn, der blev født, udleder tonsvis af CO2.

Kampagnen faldt dog ikke i manges smag, særligt fordi kampen for klimaet netop er for børnenes skyld.