Hyggelig tur i zoo ender dramatisk: Familie angrebet af næsehorn

Udland

09/9/22 | 07:57

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

En families hyggelige tur i Zoo endte brat, da de blev angrebet af næsehorn mens de kørte i safariområdet

En uheldig familie fik meget mere, end de havde regnet med, da deres bil blev smadret af to ret ophidsede næsehorn under en nylig safaritur.

Det skriver ladbible

Mandag den 5. september tog mor-til-to Stacey Gromley sine drenge med på en sommerdag for at se nogle dyr i West Midlands Safari Park i Bewdley, Worcestershire.

Turen endte dog noget dramatisk da to liderlige næsehorn bragede ind i deres bil.

Hannæsehornet jagtede hunnen og bragede direkte ind i den sorte Nissan, mens en parkbetjent forsøgte at aflede dyrene.

Prøvede desperat at komme væk

Heldigvis er både Stacey og begge hendes drenge okay. Bilen har fået skader på kofangeren og skal have skiftet lygter.

Moren sagde om hændelsen:

"To næsehorn blev jagtet af en safarijeep, og de løb ind på vejen vi kørte på. Jeg tænkte de kommer, de kommer. Jeg prøvede desperat at sætte bilen i bakgear for at komme væk, men næsehornene var hurtige. Det var skræmmende."

Stacey sagde yderliggere, at det hele var 'som en scene fra Jurassic Park',

Syv-årig sad på forsædet

Ifølge Stacey ramte det første næsehorn bilen, og efterlod mærker fra sit horn i bilen, hvorefter det andet næsehorn også ramte bilen. 

"Min syv-årige sad på forsædet, han så alting og var meget rystet over det." fortæller Stacey

Alligevel er Stacey bare glad for, at de er okay, for tingene kunne have gået meget værre.

Efter hændelsen tilbød safariparken familien fire gratis billetter, men Stacey havde stadig nogle spørgsmål, idet hun sagde om hændelsen:

"Hunnæsehornet var i løbetid, så det var derfor, han-næsehornet jagtede hende. Safariparken påtager sig ikke ansvar, hvilket er fair nok, men jeepen jagtede næsehornene."

Zoo vil ikke dække skader

En talsmand for parken sagde:

"Som en del af safari drive-through-oplevelsen er mange af vores dyr i stand til at bevæge sig frit mellem køretøjer, og dette inkluderer vores flok af hvide næsehorn. Vagter i patruljekøretøjer er altid tæt til stede for at overvåge alle dyrs og køretøjers bevægelser af hensyn til vores gæsters sikkerhed. Vi oplyser, at gæster kører deres egne køretøjer på egen risiko, og disse vilkår og betingelser skal accepteres på tidspunktet for bestilling af billetter. Vi tilbyder guidede minibusture til de mennesker, der ikke ønsker at komme ind på safari i deres eget køretøj." 

De fortæller yderligere at jeepen, der ifølge Stacey jagtede næsehornene faktisk forsøgte at guide dyrene væk fra Stacey, men desværre ikke var i stand til at forhindre næsehornene i at få kontakt med bilen.