Ekspert advarer om udbredt dyr fejl flere brugere begår
For mange er vægttabsmedicin blevet en naturlig del af hverdagen, men ønsket om at tabe de ekstra kilo kan ende med at koste langt mere end forventet.
En ny undersøgelse viser nemlig, at mange forbrugere bruger tusindvis af kroner på behandlinger og produkter, som de senere kommer til at fortryde.
Og især én ting får nu eksperter til at slå alarm.
Det skriver Daily Express.
Undersøgelsen fra medicinudbyderen CheqUp viser, at seks ud af ti adspurgte har brugt penge på vægttabsprodukter, som de efterfølgende har fortrudt at købe.
Det skyldes blandt andet vildledende rådgivning, fejlagtige oplysninger og behandlinger, der ikke er tilpasset den enkelte.
Tusindvis af kroner kan være spildt
Ifølge undersøgelsen bruger de adspurgte i gennemsnit cirka 7.500 kroner på vægttabsbehandlinger.
Af det samlede beløb fortryder de efterfølgende køb for omkring 3.600 kroner.
Blandt de yngre deltagere er tendensen endnu mere tydelig.
Her udgør de fortrudte udgifter cirka 4.000 kroner ud af et samlet gennemsnitligt forbrug på omkring 6.300 kroner.
Men den billigste behandling er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
CheqUps direktør, Lisa Tookey, påpeger, at receptpligtig vægttabsmedicin kræver en grundig sundhedsfaglig vurdering og løbende rådgivning.
Særligt én platform får kritik
Undersøgelsen fremhæver samtidig sociale medier som en betydelig kilde til problematisk rådgivning.
Især TikTok skiller sig ud.
Blandt dem, der havde fået dårlig rådgivning om vægttab, havde omkring en tredjedel fundet informationerne på platformen.
Samtidig havde mere end hver fjerde adspurgte købt vægttabsmedicin eller behandling hos en udbyder, som de var usikre på var legitim.
Resultaterne understreger derfor, hvor vigtigt det er at undersøge både behandlingen og udbyderen grundigt.
For selvom medicin som Wegovy og Mounjaro kan være en mulighed for nogle, kan dårlig rådgivning medføre både unødvendige udgifter og sundhedsmæssige risici.